Vaarst:
Vaarst er landsbyen som ligger i Sognets sydøstlige ende, det var i sin tid sognets stationsby.
![]()
![]()
Maren Christensdatter
Retsafskrift af En ulykkelig retsag mod en ung pige, som aborterede med et ”uægte” barn i 1798.
Retsagen er afskrevet af Slægtsforsker Jenny Østergaard fra Hals og venligst udlånt til Gunderup sogns lokalhistorisk arkiv.
Her tjente Maren Christensdatter:
Gravesens Arkiv i Aalborg:
Peder Nielsen Nørgaard - født. i Waarst - døbt 25/5-1767 i Gunderup kirke - husmand fæster 1792-16/11 gård under Lindenborg Gods som faderen Niels Pedersen Nørgaard fra Waarst Udflytter af Alder afstod.
Niels Pedersen Nørgaard dør 1802-28/3, og begraves i Gunderup.- Moderen hed Karen Christensdatter og dette par fik følgende 8 børn:
|
1766 |
Peder |
|
1767 |
Peder |
|
1770 |
Christen |
|
1772 |
Søren |
|
1775 |
Anne |
|
1778 |
Anne |
|
1782 |
Knud |
|
1784 |
Kirsten |
Hvad der er skrevet om den familie hun tjente hos:
1788: Vielse: 29/2 Gift Peder Nielsen af Waarst og Johanne Johannesdatter - Forlover: Chr. Krog og Niels Hoels (vel hans far??)
1817 Dødsfald: 23/12 død - 28/12 begravet aftægtsmand Niels Hoels - 85 år gammel.
1790 Barnefødsel: 26/12 Johannes - dette par - Niels Nørgaards kone bar - Søren Svendsen - Niels Nørgaard - og søn af Waarst - Søren Svendsens datter.
1801 Folketælling:
Fjellerad nr. 36: Peder Nielsen 33 år - husmand med Toft - Johanne Hansdatter 40 år - konen. Børn: Christen 12 år - Johannes 10 år - Ane 7 år - Niels 5 år -Søren 3 år - Peder 1 år.
1802 Dødsfald: 31/1 dør Søren - 4 år gammel = Peder Nørgaards søn.
1811 Dødsfald: 30/12 dør Niels - 14 dage gammel = Peder Nørgaards søn af Waarst.
Her er Jordemoderen ved den ulykkelige fødsel:
1792 28/10 gift ungkarl Jens Nielsen og Johanne Johannesdatter af Oppelstrup - forlovere Christen ? og Las Hyldal af Oppelstrup.
Start på retsagen:
Frederich Peitersen Birkedommer og Skriver ved Grevskabet Lindenborg Birk, boende på Fjelleradgaard.
Gjør vitterlig, at år 1798 - den 23 Juny blev udi Tinghuset i Fjellerad holdt en ekstra Ret, af (ovenstående) i overværelse af tvende af Stockemændene: nemlig Jens Johansen og Peder Rasmussen - begge af Fjellerad, i anledning af Maren Christensdatters Barnefødsel i Dølgsmål og hendes dermed mistænkelige Omgang.
Hvordan hr. Prokurator Jens Jepsen af Aalborg som anordnet Aktor i denne Sag fremlagde til Protokollens Indlemmelse:
1. Høje Øvrigheds ordre til Aktionen af 18 Hujes.
2. en lovlig forkyndt Vidnestævning af 19. d.t.
3. 4 skriftlige Spørgsmål af Dags Dato og endelig:
4. Til Actors Vedhæftelse af Præliminær Forhør af 7 Vidner.
De fremlagte Documenter lyder således- Pro Memoria:
Ved et afholdt og herudi indesluttet forhør, er det bleven oplyst, at tjenestepigen Maren Christensdatter har født et Drengebarn, men om samme efter fødslen har været levende og siden ombragt, eller hvor det er afleveret, er ikke ved forhøret tilstrækkelig oplyst. For sådan omgang er Maren Christensdatter bleven indsat i denne Bys Arresthus til Bevaring - Jeg skulle desformedelst have Hr. Procurator Jepsen anordning at anlægge Sag og fælde Dom over denne Maren Christensdatter - ved Lindenborgs Birketings Ret, som den af hende herude begangen forbrydelse - det i Overensstemmelse med anordningerne.
Til fornøden efterretning meldes, at jeg under Dags Dato har beskikket Procurator Ravnkilde til Defensor udi denne sag.
Ved dettes forevisning haver Amtstuen at meddele fri Befordring for Dem og Arrestantinden med fornøden Vagt til og fra Birketinget så efter Sagen der foretages.
Aalborg den 18. Juny 1798. - Pentz.
Til Hr. Procurator Jepsen i Aalborg - Frederich Peitersen - Birkedommer og Skriver ved Grevskabet Lindenborg Birk, boende på Fjelleradgaard - Gjør vitterligt: at Hr. Procurator Jens Jepsen af Aalborg, som af høje øvrighed anordnet til at autionere Bondepigen Maren Christensdatter tjenende gaardmand Peder Nørgaard i Waarst på Lindenborg Gods - for barnefødsel i Dølgsmål og videre også deraf mistænkelig forhold med hendes foster - som mig haver andraget, hvorledes det skal pålægges ham - for det første: ved et lovformelig Vidneforhør, at så ved rimelig oplysning erhvervet i anledning af hendes egne og andres givne tilståelser, under et over hende optaget Præliminær forhør - den 7 Juny sidst, og til sådan ende har været denne Ekstra Rets Vidne Stævning af mig begærende - Thi bliver førnævnte Maren Christensdatter i sin Arrest i Aalborg - hermed lovlig indstævnet til at fremstilles for mig i Retten på Lindenborgs Birketing - hvor en ekstra Ret bliver holdt Løverdagen den 23 Juny - næst kommende om formiddagen Kl. 10 Slet - for der og da ej alene selv at give nærmere forklaring om: hendes frugtsommelighed og Barnefødsel - samt Omgang med sit Foster - m.m. - Hvad der i medfør af ovennævnte Barsel og sagens beskaffenhed bør oplyses - men endog i sammen Henseende at have oplysning tilvejebragt med andre Personer og Vidner, det være sig stævnede eller ustævnede - Udi Sagen at afgive forklaring og Vidnesbyrd på lovlig måde - indstævnet under ? Straf - til bemeldte Ret og Tid at Mødes: Karen Christensdatter og Johanne Johannesdatter, som haver afgivet forklaring under det passerede forhør - tillige med Testes: Peder Vammen og Chr. Sørensen - item gmd Peder Nørgaard - og tjenestepige Kirsten Pedersdatter, samt Aftægtsmand Niels Nørgaard i Waarst og endelig Jordemoderen Johanne i Fjellerad.
Endvidere vidner Arrestantinden anordnede Forsvarer Hr. Prokurator Niels Ravnkilde til den berammede Ret og Tid - lovlig indestævnet.
Ifølge forordningen 23. Juny 1796 sker i denne sag ikke Landdag eller forelæggelse til Parter eller Vidner
Til Bekræftelse under min hånd og Segl –
Fjelleradgaard - den 19. Juny 1798
F. Peitersen (GS)
Lovlig forkyndt tilskrevne: P. Vammen - Johanne Christensdatter ligeledes tilskrevne og lovlig forkyndelse: Christen Sørensen - Peder Nielsen, Niels Pedersen, Johanne Johannesdatter - Karen Christensdatter - Kirsten Pedersdatter - lovlig forkyndt for: Ravnkilde.
Anno 1798 - den 22 Juny haver vi tvende indvarslede - beskikkede og edsvorne Stævningsmænd her i Aalborg forkyndt denne Respektere Rets Stævning for Arrestantinden udi hendes Arrest under Aalborg Rådhus værende Arrest og for Hr. Procurator Ravnkilde, som hans Påtegning udviser - Således forrettet bekræftes med Hænders underskrift og lovtrykte Seglmærker.
Aalborg - ut Supra!
Heinrich Baggesen (GS) og Niels Jørgensen (GS)
A. Spørgsmål
Til Arrestantinden Maren Christensdatter.
1. Hvor hun er født, af hvilke forældre, hvor gammel . Har hun stået til Konfirmation, da når og hvor - hvorlænge opdraget under forældrenes tilsyn - Hvor har hun sidst være til Herrens Bord og ?
2. Hos hvem har hun sidst været i tjeneste, før hun kom til at tjene Bonden Peder Nørgaard i Waarst.
3. Hvor og når er hun blevet besvangret med det Foster, hun sidste fødte i Peder Nørgaards Hus.
4. Hvem er hendes barnefader og hvem er den Skibskarl i Aalborg, som hun under Forhøret har sigtet til.
5. Har hun selv ansøgt tjeneste hos Peder Nørgaard og ag hvad Aarsag begiver sig fra Aalborg på Landet.
6. Har hun brugt Kamfer, imedens hun tjente udi Aalborg og af hvem der tilrådet dets brug.
7. Hvem havde tilrådet hende at bruge de foregivne Harlemmer Dråber og hvoraf ved hun hvad slags det var.
8. Hvad dag eller Nat var det, at hun fødte det forhen besagte Drengebarn, på hvad Sted i Peder Nørgaards hus.
9. Hvem haver lagt i seng med hende udi den tid hun tjente Peder Nørgaard.
10. Fornam hun i den tid ingen Veer af hendes Frugtsommelighed og blev hun ikke mistænkt eller frittet af nogen for at være besvangret, og hvad svarer hun i så fald dertil.
11. På hvad Sted foreviste hun sit Foster straks efter, hun havde født samme, og på hvad Måde.
12. Hvem var nærværende på den tid hun barslede.
13. Hvorlænge var det mellem hun barslede og til hun foreviste sin Madmoder Barnet.
14. Sagde Johanne Johannesdatter til Arrestantinden, hvad hun skulle gøre af det døde barn.
15. Så Karen Christensdatter det døde Barn på samme tid som Johanne Johannesdatter eller hvorlænge efter.
16. Begærede Arrestantinden af Karen Christensdatter at hun skulle skille sig med det døde barn, og hvor udi var det indsvøbt.
17. Blev det omtalt på hvad Sted Karen Christensdatter skulle nedgrave det døde Barn - eller hvorledes det skulle skjules.
18. Var Fødselssmerterne store i Fødselsstunden, lå hun eller stod, da Fødslen skete.
19. Gav Barnet et svagt eller stærkt Lyd fra sig, da det blev født, hvorlænge blev det i Live efter fødslen, hvem spurgte hun efter sit Foster, siden det var bortbleven.
B. Til Karen Christensdatter.
20. Hvem er denne Deponant i Forhøret - af 7 Hujus Kone eller tjenestepige, til hvad Hus hører og hvor gammel.
21. Hvad Dag og stund kom hun til Barnemoderen Maren Christensdatter og efter hvad foranstaltning.
22. Hvad gjorde hun af den i Forhøret tilståede modtagne Efterbyrd fra Maren Christensdatters barnefødsel.
23. Blev hun leveret Barnet og Efterbyrd på en gang og blev begge der bortbragt og skjult på et sted.
24. Spurgte Maren Christensdatter hende siden efter hvor Fosteret var henkastet og skjult og skete denne henkastelse efter Moderens begæring - Hertil 29 og 31.
C. Til Johanne Johannesdatter
25. Hvor længe holdt hun Maren Christensdatters Barnefødsel hemmelig og hvortil bestod den anledning, som hun fik til at åbenbare samme?
side Forhøret - Pag. 2 post 10.
26. Hvor længe var der fra Maren Christensdatters Barnefødsel og indtil hun: Johanne Johannesdatter fik det at vide, og for hvem åbenbarede hun den fordulgte Barnefødsel først.
27. Blev det aftalt imellem Barnemoderen, Karen Christensdatter og Johanne Johannesdatter på hvad måde det døde Barn skulle blive skjult bort bragt, samt på hvad sted og måde skjules.
28. På hvad måde rådede hun Maren Christensdatter at bruge det hende overleverede Kamfer og vidste Johanne Johannesdatter at Kamfer kunne dærve Foster fra et frugtsommelig Fruentimmer.
29. Var Fosteret fuldbåren med alle lemmer.
30. Kunde Johanne Johannesdatter ikke skønne, at Kvinder Maren Christensdatter var frugtsommelig og på den Tid hun beklagede sig at være syg, og frittede hun ikke hende derfor.
31. Kan Johanne Johannesdatter gøre forskel på et dødt Barn, når det forevises hende nogle få timer efter Fødslen, hvad enten samme er blevet dødt i Moders liv, kort før eller inden fødslen - eller straks derefter og hvorledes kender hun denne forskel - item til hvilke henregner hun Maren Christensdatters barn dødt.
D. Til Jordemoder Johanne (ikke den samme)
32. Har vidnet set Maren Christensdatters Barn, som forklaret er, da når og hvem - og ved hvad lejlighed - hertil Nr. 29 og 31.
33. Har vidnet hørt sige eller ved hvor bemeldte Qvindes Barn er afleveret enten kastet i jorden, eller kastet for Svinene og af hvem.
E. Til Kirsten Pedersdatter - Peder Nørgaard og Niels Nørgaard - item Vidner ved forhøret.
Sidst anførte tvende spørgsmål må testes bevidne og Beedige forhøret.
Aalborg den 23. Juny 1798 - Jepsen
Og fremstillede sig da efter Dommerens Påråb Arrestantinden Maren Christensdatter for Retten løs og ledig - Hendes befalede Defensor Hr. Procurator Ravnkilde fra Aalborg, meldte sig og condinerede til Actor indmeldte hans Defensioners ordre af 18 Hujus der lydes således:
Pro Memoria: Idag har jeg beskikket Procurator Jepsen her i Byen, til Actor mod Tjenestepigen Maren Christensdatter fra Waarst, som i denne Byes Arresthus - er indsat og sendt ham et over hende optaget forhør, hvorved hun har tilstået at have født et barn, men om samme efter fødslen har været levende og siden ombragt, eller hvor det er afleveret, er ikke ved forhøret oplyst - Ligeså skulle jeg have Hr. Procurator Ravnkilde anordnet til Defensor for bemeldte Maren Christensdatter i denne Sag.
Til fri Befordring for Dom til og fra Lindenborg Birketing, så efter Sagen der foretages, haver Amtstuen på forevisning heraf, at udskrive Anvisning.
Aalborg den 18 Juny 1798 Pentz
Til Hr. Procurator Ravnkilde i Aalborg: På grund af hvilken han forbeholdt Arrestantindens Ret, i at lovpligtig ? måtte erindre i Hensyn til de til hende fremsagte Spørgsmål, såsom i hensigt til at sidste Spørgsmål deraf er underfor Sagen i hensigt til 17 og 19 - at da Uskyldigheden endelig derved måtte lide og i Hensigt til det 14: at denne ? en Person som ikke er indkaldt at imodtage Sagen, hvilket han fremstillede til Rettens bedømmelse.
Actor replicerede at Deliqvent Sagens Oplysning ikke er eller bør være underkastet indskrænkelse af Formaliter og allermindst i Spørgsmål som til den skyldiges erklæring er opsatte.
Dommeren tilkendegav Partner at han ved Spørgsmålenes fremsættelse og Sagen oplysning nok skulle indrette Spørgsmålene således, at de med Sagen kunde blive passende - og derefter blev Arrestantinden Maren Christensdatters forklaring - men det den 7. d.a holdte Præliminær forhør, nu for hende tydelig oplæst, for om hun derved havde noget at: erindre og gav hende desangående til svar, at hun i henseende til forhøret rigtighed såvidt hendes forklaring angår - da havde hun ikke videre dermed at erindre end blot, at hun kom i Peder Nørgaards tjeneste 1. Maj sidst - samt at det anmeldte Kamfer ikkuns var 1 teskefuld som det blev opløst i vand - og endelig, at det af hende fødte Barn næppe var en fjerdedel Alen lang og var ikke større en at hun kunde spænde omkring hele Kroppen med een Hånd og armene og fødderne med en barnehånds tykkelse.
Endvidere blev Arrestantinden forelæst Hr. Procurator Jepsens fremsagte Spørgsmål og hvilke hun besvarede således:
Maren Christensdatters svar på forhøret.
1. Hun var født i Skørbæk i Eidrup sogn, hendes forældre som begge var levende og var gaardbeboere i Skørbæk hede - Faderen: Christen Jensen - Moderen Karen Sørensdatter. Var 20 år til St. Hansdag - blev konfirmeret for 3-4 år siden i Skivum kirke af daværende Præst Hr. Lyngbye, som siden er død - Kom først fra sine forældre, efter hun var konfirmeret og har sidst været til Herrens bord i Aalborg ved sidste juletid.
2. Tjente sidst enken Madam Koch i Aalborg og siden hun kom fra sine forældre har hun tjent forskellige steder.
3. Det omspurgte var sket i hendes sidste Tjeneste i Aalborg.
4. Den omspurgte Skibskarl var en Christen Jensen ved hvem hun er besvangret. Denne vinter opholdt han sig hos Bødker enken Thomas Jelgen - uden han var af Bødker Profession men nu for tiden var til orlov.
5. Peder Nørgaard havde selv fæstet hende at tjene sig til sidste skiftetid.
6. Havde ikke brug det anspurgte.
7. Havde hørt at andre Fruentimmere, for Månedsygens Standsning brugte Harlemmer Dråber og i den Henseende brugte hun dem og da hendes Madmoder Johanne sagde de var af dette slags - siden hun selv ikke kendte dem.
8. Det var en Tirsdag næstved forhøret, men dato erindrer hun sig ikke.
9. Den anden Tjenestepige Kirsten Pedersdatter lå om natten hos hende.
10. Hun fornam nok til nogen Ve og Smerte, men troede som forhen forklaret i Forhøret, at det var hendes månedsyge og blev hverken spurgt eller frittet om videre.
11. Efter Barnets fødsel svøbte hun det først i nogen hvide klude og siden i nogle brogede Tørklæder og lagde det i sengen.
12. Hense Husbond Peder Nørgaard, Madmoder Johanne Johannesdatter samt tjenestepigen Kirsten Pedersdatter var i Stuen omspurgte Tid, hun fødte sit Barn - men troede det var hendes Månedsyge, der da fik sin gang igen.
Actor begærer tilspurgt:
Sub A: Om de nærværende da mærkede, at hun fødte et Barn.
Svar: Nej, imedens de alle var tilstede i Stuen troede hun ikke, de mærkede hun fødte et Barn.
13. Så snart Manden Peder Nørgaard var gået ud af Stuen, og så vidt hun erindrede tjenestepigen med - kaldte hun hendes madmoder hen til Sengen og viste hende det Foster, hun havde født.
14. Hendes Madmoder sagde hende dagen, det var bedst Fosteret blev begravet på Kirkegården, men da var det ej at finde.
15. Karen Christensdatter så ikke Barnet, før noget efter det var forevist hendes Madmoder, men dog sammen dag.
16. Nej, siden hun havde leveret Barnet til Karen Christensdatter - det var indsvøbt i 2 brogede Tørklæder - havde hun hverken fået det igen eller set det - Hun ligger dermed: ikke til at hendes Madmoder samme tid var tilstede og denne begærte, hun ville levere det til Karen Christensdatter uden at melde i hvilken hensigt dette skulle ske.
17. Der blev ej talt noget om det omspurgte.
18. Havde i omspurgte Tid nogen smerte og var bestandig liggende i sengen.
19. Hun kunde hverken høre at det gav lyd fra sig eller fornemme at det rørte nogen af lemmerne.
Actor begærede, at de tvende Vidner Johanne Johannesdatter og Karen Christensdatter måtte indkaldes og forelæstes Arrestantindens forklaring, så Svar hermed kan blive dem pånødede.
Defensor producerede nye spørgsmål af Dags Dato, som han ærbødig bad at Arrestantinden måtte blive forelæst til Besvaringer, forinden videre efter Hr. Procurator Jepsens sidste forslag bliver forundt.
Actor havde endnu ikke entlediget Arrestantinden få Oplysningsgivelse og følgelig kunde Hr. Procurator Ravnkilde ikke derunder indlede sine Spørgsmål (Question).
Hr. Ravnkilde har holdt sig til det forrige.
Dommeren tillod Arrestantindens forklaring for de tvende indstævnede Vidner. Johanne Johannesdatter og Karen Christensdatter oplæse og da dette var sket - blev de fra Defensor fremsagte Spørgsmål taget til Protocollation og lyder således:
Questioner (Spørgsmål)
1. Har Arrestantinden tilforn været svag eller syg formedelst hendes såkaldte Månedstids udeblivelse.
2. Havde Arrestantinden svært arbejde eller Human? den Dag eller Dagen før hun fødte det omforklarede Foster.
3. Hvad time på Formiddagen den 5 denne Måned - fødte hun.
4. Har hun kort tid før fødslen haft svært Løft eller Dragt, der virkede på hendes Helbred i Hensyn til Svangerskabet.
5. Havde Fosteret nogle på fingrene, Næse i ansigtet.
6. Hvem var tilstede i Stuen, hvor hun lå i Sengen, på den Tid hun fødte og hvor længe derefter begyndte hun at arbejde eller blive frisk igen.
Fjellerad den 23 Juny 1798, - Niels Ravnkilde
Samt derefter for Arrestantinden forelæst og af hende besvaret således:
1. Hun havde ikke været syg i omspurgte begivenhed tilforn.
2. Om Mandag aften som hun om Tirsdagen efter fødte sit Foster var hun med at vælte et Læs Træ med hendes Husbonds Fader - N. B. Niels Nørgaard: på den Måde, at hun satte Ryggen til Læsset og væltede det med Manden - hvorved hun mærker et stærkt Knag i Kroppen og ungefær en times tid derefter mærkede hun til Smerter som blev jo længer jo værre.
3. Det var om Tirsdag Formiddag, ungefær imellem Kl. 8 og 9 hun fødte sit Foster.
4. Forbigåes som forhen besvaret.
5. Barnet havde hverken Negle på fingrene - eller Næse i Ansigtet, som hun først blev var efter, at det var forevist Johanne Johannesdatter og Karen Christensdatter.
6. Forbigåes som forhen besvaret.
7. Hun havde omspurgte dag ingen arbejde uden alene at hun ordnede hendes seng, ungefær en 8-9 timer efter Barnet var født - og nogen dage efter nemlig i næste uge, forretter hun igen Arbejde for sin Madfader.
Defensor bad videre tilspurgte:
8. Om hun skønnede Barnet var af Mandkønnet.
Svar: Syntes det var et drengebarn.
9. Om hun tror eller ved, at det på Spørgsmål 2: om omklarede Løft eller Knog alene virkede hendes på fulgte Svaghed - og om hun straks derpå lagde sig til Sengs og blev liggende, indtil hun anden dags eftermiddag stod op og redte Sengen, efter om formiddags foregået fødsel.
Svar: Hun troede det svære løft hun havde på at vælte et Læs Træ, var tildels Aarsag udi for tidlig Nedkomst om Dagen efter - Ligeledes anmeldte hun og, at en 3 ugers tid forved, havde hendes Husbond Peder Nørgaard givet hende et par Ørefigner taget hende ved hovedet og bøjet hende noget ned for Forsømmelse i sin tjeneste.
10. Hvor længe før hun flyttede af Madame Kochs Tjeneste fornam hun at være bleven svanger med det fødte foster - og hvorlænge hun i alt var i denne tjeneste.
Svar: Havde tjent madame Koch fra sidste Nye Aar og til hun kom i Peder Nørgaards Tjeneste. Regnede Hellers til, hendes Foster da det blev født kunde være 3 måneder gammel.
11. Om hun selv holdt på at bruge det omforklarede Kamfer imod hendes Svaghed eller hun tog det efter andres forslag.
Svar: Hun begærede Råd af sin Madfader og Madmoder, og foreslog om Kamfer da ikke kunde være godt - og blev så forsynet dermed af sin Madmoder udi Madfaderens Nærværelse.
12. Om hun for havde været besvangret og født børn, og om hun og siden er kommet til Kendskab om, hvor det anmeldte Foster er afleveret.
Svar: Havde ikke før været frugtsommelig - og om hvor sit Foster er afleveret, kunde hun ikke give anden Oplysning om, som hvilket er skrevet.
Defensor bad Arrestantindens Svar på Contra Spørgsmål - måtte blive forelæst de foran benævnede og tilstedeværende tvende Vidner - som og skete og derefter tillagde Arrestantinden som og havde hørt hendes forklaring oplæst, i anledning af Defensors: 2 Spørgsmål og på hans nærmere anledning at da hun væltede det foran meldte Læs Træ Mandag aften , mærkede hun straks til Smerter i Underlivet - der en Times tid efter stærkere og stærkere tiltog som forhen forklaret.
Actor til Arrestantinden som det: På hvad Måde hun indpakkede sit Foster straks efter fødslen, som forhen forklares, om hun sammenbøjede det eller hvorledes.
Svar: Hun svøbte en Klud omkring det og siden 2 brogede Tørklæder.
35. Hvormange Dråber eller hvor stor Portion Harlemmer Dråber bekom hun 3 a 4 dage før Påske sidst, som omforklares under Forhøret.
Svar: Kunde ikke erindre sig det omspurgte til nogen Vished siden hendes Madmoder, da hun fik den - havde kommet dem i noget Øl.
Ifølge Actors begæring fremstod da Vidnet Johanne Johannesdatter - som er peder Nørgaards hustru i Vaarst for hvilke Eders forklaring af Lovbogen blev oplæst, hende bedyret og til Sandhed udsigende formanedes - og da hun havde aflagt Ed med opholdende Fingre og belovet at vidne Sandhed i denne Sag - blev Actors 25 og påfølgende Spørgsmål hende forelæst, hvilke hun besvarede som følger nemlig:
25. Spørgsmål, uagtet Defensors erindring imod 25-26 og 28 Question af samme Datum som de han før har gjort Erindring medens dog, belovede Dommeren som før, at afhøre det fornødne ved Spørgsmåls fremsættelse - hvorefter Vidnet da Svarede: Arrestantinden havde ingen tid udledt sig med for hende, at hun var frugtsommelig - men ved at hendes Månedssyge var standset og derfor brugte såvel de ved forhøret ommeldte Harlemmerdråber som Kamfer - men anledningen til at hun fik Barnet at se, var: Hun spurgte hvorledes det stod til med hende og da viste Arrestantinden Barnet, som var ungefær en fire del Alen lang, mager og hen visnet, samt efter anseende for nogen tid siden dødt.
26. Det kunde ungefær være en times tid og så vidt Vidnet huskede, viste hun hende barnet først.
27. det blev som anspurgt, aftalt mellem Maren Christensdatter og Karen Christensdatter at Barnet om dagen efter det var født - skulle begraves i Gunderup Kirkegaard.
28. Vidnet råder hede ej at bruge det omspurgte Kamfer men Maren Christensdatter begærede det - og hun gav hende samme i den Henseende at det skulle hjælpe for hendes Månedssyge, siden Vidnet ikke vidste Arrestantinden var frugtsommelig.
29. Vidste ej det omspurgte, men kunde her vel se, at det ikke var gået med til tiden.
30. Er forhen besvaret, undtagen hvad Vidnet kan have sagt til Maren Christensdatter for Spøg.
31. Det første af omspurgte Spørgsmål kunde hun ikke give nogen Oplysning om, andet end hvad hun sluttede på Størrelse og omfang %at det i nogen tid måtte have været dødt i Moders Liv, og derpå til Svar på førstningen af Spørgsmålet, hun regnede det til et dødfødt Barn.
Hendes forhen givne forklaring under Forhøret, blev vidnet ifølge Actors begæring forlæst, og som hun i alle måder tilstod sammen rigtig at være tilført og nu igen under sin aflagte Ed, under ringeste undtagelser eller tiltag.
Derefter blev ifølge Defensors begæring Johanne Johannesdatter forelæst de til Arrestantinden fremsatte Contra Spørgsmål, som hun besvarede således:
1. Vidste intet om det anspurgte.
2. Vidste, at Arrestantinden, dagen forud hun gjorde Barsel, væltede et Læs Træer med den gamle Niels Nørgaard; men erindrede ikke, at Maren Christensdatter klagede sig at have taget Skade deraf.
3. Arrestantinden fødte så, så vidt hun vidste sit Foster om Tirsdag Morgen kl. ungefær 8 Slet.
4. Forbigået som forhen besvaret.
5. Om det omspurgte kunde hun ikke give nogen Oplysning.
6. Vidste ej andet at forklare, end hvad Maren Christensdatter siden har fortalt hende, at hun fødte sit Foster imedens Vidnet, hendes Mand og tjenestepigen var i Stuen.
7. Hun havde ikke selv set, at Maren Christensdatter har forrettet noget arbejde, den dag hun fødte sit Foster, men hendes Tjenestepige, så vel som Arrestantinden selv sagde hende da hun kom hjem fra Gunderup, at sidstnævnte havde været op og rede sin seng og først i næste uge forrettede hun noget arbejde der i Stedet.
8 og 9 Forbigåes til dette Vidne.
10. Forklarede efter at Spørgsmålene passende til hende var forandret: At hun syntes, Fostret Maren Christensdatter var nedkommet med end 3 á 4 mdr, da hun fuldkommen kunde skønne, at det ikke var fuldbåren.
11. Vidnet vidste ikke om Arrestantinden før havde være frugtsommelig og i henseende til hvor Fosteret er afbleven derom vidste hun aldeles ej at give nogen Oplysning. Thi havde som blev leveret af Maren Christensdatter til Karen Christensdatter udi Vidnets påsyn var ej andet end Efterbyrden.
13. Defensor bad videre tilspurgte: I hvad Hensigt Arrestantindens Sigende Fostret skulle været indpakket.
Svar: Arrestantinden leverede Karen Christensdatter den omspurgte Pakke hvor Fostret skulle være, i den Hensigt at gemme det indtil videre Foranstaltning, derfor blev taget af Stedets øvrighed - hvilket blev lag udi en kiste og dagen efter, efterset og da befandtes ej mere i Pakken end Efterbyrden som forhen omtalt.
14. Om Vidnet ved, hendes Mand Peder Nørgårds formedels Arrestantindens forseelse i sin tjeneste nogen sinde før hun bekom Fostret, tog hende over Nakken og nedlagde hende, og om Vidnet tror, at dette så forvoldte Arrestantindens for tidlige nedkomst.
Svar: Det omspurgte har Vidnet ikke set, med ved hørt sligt sige - havde dog ikke, at dette havde nogen indflydelse på hendes for tidlige nedkomst, siden hun ingen tid har klaget sig over det, at være tilføjet nogen Skade.
15. Ved Vidnet, at Arrestantinden havde Mælk i Brysterne, efter hun havde bekommet Fostret.
Svar: Derom kunde hun ikke havde noget til Oplysning.
16. Om Arrestantinden blev tilbudt Jordemoder efter Nedkomsten - om hun forlangte eller nægtede at modtage hende.
Svar: Arrestantinden forlangte ingen Jordemoder, og før om Onsdagen kom Jordemoder Johanne heller ikke derned.
17. Hvor mange Børn har Vidnet i sit Ægteskab.
Svar: 5 Børn.
Actor Begærede: som til Arrestantinden fremsatte 35 Spørgsmål: af dette Vidne besvaret, som og straks - og var hendes forklaring da: At Arrestantinden efter egen Anmodning fik 15 dråber af omspurgte Slags for at blive hjulpen i Henseende til hendes Måneds Syges Standsning - hvilket og den pige foran om dagen havde indtage for liggesyge - og deraf var kommet sig - og da hverken Actor eller Defensor havde Vidnet videre at tilspørge blev hun fra Retten Demiteret.
Igen fremstod Vidnet Karen Christensdatter, som efter at være erindret om at vidne Sandhed i denne sag - og vogte sig for falsk tid og den dermed følgende Straf - aflagde hun sin Ed med opholdende Fingre og under Belæring at vidne Sandhed - samt den da atter at besvare Actors 20 Question: således skreven: Vidnet er Niels Nørgaards kone så boende udi Peder Nørgaards gaard som aftægtsfolk og er 56 aar gl.
21. Vidnet kom og jevnlig ind til Peder Nørgaard, men den gang blev hun dog kaldt af hendes søns kone Johanne Johannesdatter.
22. Efterbyrden havde hun nedgravet i jorden!!
23. At hun blev af Arrestantinden leveret noget i en Klud og 2 brogede Tørklæder, som hun lagde i en Kiste - og dagen efter efterså det - men da var derudi ikke andet end Efterbyrden, hvor iblandt Fosteret fandtes ej - og hun vidste ikke heller, hvor det var afleveret.
24. Kunde ikke give nogen oplysning.
29. Vidste ikke det anspurgte, men kunde her vel se, at det ikke var gået med til tiden.
31. Var ikke Vidnets svar ganske overensstemmende med forben hørtes.
35. Hun vidste ikke bestemt at give oplysning om dette Spørgsmål, da hun ej var nærværende den tid, det blev hende af hendes søns kone Johanne leveret.
Derefter besvarede Vidnet Hr. Defensors Contra Spørgsmål således:
1 og 2 ligesom forrige Vidne.
3. Havde hørt Arrestantinden gjorde Barsel om formiddagen den 5 i dennes - Hvad Klokkeslet vidste hun ikke.
4. Som forben besvaret.
5. Barnet havde hverken negle på fingre eller Tæer - eller Næse i Ansigtet.
6. Vidste ej det omspurgte.
7. Vidste at, Arrestantinden samme dags eftermiddag hun fødte, redte selv sin seng.
8. og 9. Forbigikkes: som til dette Vidne upassende.
10. Svarede dette Vidne efter at Spørgsmålet passende var forandret ligesom forrige Vidne.
11. Vidste hun ej noget til Oplysning.
12. Svarede Vidnet ligesom forrige.
13. Var dette Vidnes svar, ligesom forrige hørte.
14. Derom vidste Vidnet ej noget at forklare.
15. Vidste ej heller det omspurgte.
16. Det omspurgte vidste hun ikke mere om at forklare, end at Jordemoderen Johanne i Fjellerad, var hos Arrestantinden dagen efter hun fødte sit Foster.
17. Har haft 8 Børn.
Hvorefter hun fra Retten blev demitteret - Og fremstod igjen Vidnet Kirsten Pedersdatter, som efter at have hørt Eders forklaring af Lovbogen oplæst, dens rigtighed betydet, samt formanet til Sandheds Udsagn. Aflagde hun Lovens Ed med opholdende Fingre - og belæring at vidne Sandhed i denne Sag - og derefter besvarede Actors Question således: for såvidt de blev begæret til hende fremsat.
9. Hun lå i Seng med Maren Christensdatter om Natten, imedens de begge tjente hos Peder Nørgaard.
12. Vidste hun ej meget at forklare.
16. Hun har hørt, at Arrestantinden havde vist hendes Madmoder et Barn, som hun skulle have nedkommet med samme dags formiddag, og da Vidnet kom ind i Stuen ungefær ved Middagstiden, viste Maren Christensdatter hende og et lille mager vissen Barn - som var ganske død; men om det havde været dødt længe eller kort, samt var fuld - eller halvbåren kunde hun ikke give nogen oplysning om, siden havde hun ikke set eller derom vidste at give nogen oplysning i nogen Måde, enten, hvem det var eller hvem det er afleveren.
Altså: i anledning af Vidnets forklaring fratrådte Actor sine øvrige Skriftlige Spørgsmål.
Derefter besvarede hun Defensors første Spørgsmål således:
1. Det omspurgte vidste hun ej meget om.
2. Havde hørt sige, at hun = Arrestantinden væltede et Læs Træ med Niels Nørgaard om Mandag aften, som hun fødte sit Foster om Tirsdagen.
3. Kunde ikke give anden Oplysning end forhen skrevet ned.
4. Forbigåes
5. - 6. Derom kunde hun ikke give nogen Oplysning.
7. Vidnet vidste, at Maren Christensdatter om eftermiddagen som hun fødte sit Foster om Formiddagen, stod op af Sengen og redte den hvortil Vidnet leverede hende frisk Halm - så og at Arrestantinden samme tid var ude i Køkkenet.
8. - 9. Forbigikkes! - som upassende til dette vidne.
10. Besvaret, efter at den til Vidnet passende var forandret med: Nej - hun vidste ej derom at give oplysning.
11. Det vidste hun ikke, men troede, at siden Arrestantinden hørte, Vidnet brugte sligt for sin Månedssyge - hun og ville betjene sig deraf, da hun forhen i sammen Begivenhed havde tilligemed Vidnet nogle dage før Påske sidst, brugt Harlemmerdråber, nemlig 15 dråber, hvoraf da Vidnet kom sig.
12. - 13. Vidste Vidnet ej noget at forklare.
14. Havde vel hørt hendes Madfader skal have givet Arrestantinden et Par Ørefigner og bøjet hende ned, men selv havde ikke set sådant.
15. Arrestantinden havde selv sagt hede det omspurgte, samt at der var kommet noget væske af hendes Bryster en dags tid efter hun fødte sit Foster.
16. Vidste hun ej noget at forklare.
17. Forbigåes upassende til dette Vidne - Og da hverken Actor eller Defensor havde Vidnet videre at tilspørge, blev hun demiteret.
Og fremstod da Vidnet Niels Nørgaard, som straks aflagde Ed med opholdende Fingre og under Tilhold at vidne Sandhed i denne Sag - besvarende Actors - 31-32-33 Question således: At han aldeles intet derpå vidste at give til Oplysning - siden han ikke den dag, Arrestantinden skal have født sit Foster, var hjemme, lige således som de andre Dage i den her Uge - hvorefter Vidnet da besvarede Spørgsmål som af Defensor er stillet således:
1. Vidste ej noget derom - noget at forklare.
2. Mandag aften, da Vidnet kom hjem, fra Skoven med et Læs Træer, væltede Arrestantinden et Læs Træ med ham. Og om Tirsdagen derefter blev det ham sagt, mod hans Spørgsmål om aftenen, at Maren Christensdatter om Formiddagen havde født et Barn.
3. Vidste ej noget at forklare.
4. Forbigåes
5.-6.-7. Vidste heller ikke noget at forklare.
8. - 9. Forbigåes
10-11-12-13
Vidste han ej at give oplysning om.
17. Blev som upassende til Vidnet fratrådt - hvorefter Vidnet med alles Samtykke blev demiteret.
Og igen fremstod Vidnet Peder Nørgaard, som efter at være af Dommeren formanet til Sandheds Udsigende og ved at vogte sig for Meen Ed, aflagde sin Ed med opholdende Fingre efterkommen.
Og da ifølge besvarede Actors 29-31-32-33 Spørgsmål nemlig at han aldeles ej vidste noget derom at give Oplysning - Derefter besvarede han og Defensors Spørgsmål således:
1. Han vidste ikke det omspurgte.
2. Havde hørt at Maren Christensdatter om Mandag aften, da hun gjorde Barsel om Tirsdagen derpå, væltede et Læs Træer af - med hans fader Niels Nørgaard.
3. Kunde ikke give nogen bestemt Forklaring derpå, da han blot har hørt sådant sige.
4. Forbigåes som forhen besvaret.
5. - 6. Vidste Vidnet ej mer end hvad han desangående har hørt af hans kone og bestod udi, hvad hun det forud har forklaret.
7. Vidste, at Arrestantinden stod op af sin seng, straks efter at han formente, hun havde gjort barsel, liggende så han hende og hen på eftermiddagen siddende i Stuen.
8. - 9. Forbigikkes!
10. Efter det var passende forandret til Vidnet:
11-12-13:
At han ikke derom ikke vidste noget at oplyse.
14. 3 a 4 uger før Arrestantindens Nedkomst gav Vidnet hende et Par Ørefigner og satte hende op til sin Væg, men han nedbøjede hende ej - ? ned.
15.-16. Vidste Vidnet ej noget at give til Oplysning - O blev derefter Demitteret - da 17 Spørgsmål blev således til ham upasssende.
Til Forklaring fremstod Jordemoder Johanne Johansdatter - der besvarede Actors 29-31-32-33 Spørgsmål således, at hun ikke vidste det alleringeste herom at forklare, især da hun ikke har set Fostret.
Defensors Spørgsmål blev derefter af Vidnet besvaret således:
1.-2.-3. Kunde hun ej give nogen oplysning.
4. Forbigåes som forhen besvaret.
5.-6.-7. Heller ingen oplysning.
10.-11.-12.-13.-14.
Vidste hun ej herom at give nogen oplysning.
15. Forklarede Vidnet, at om Onsdag Morgen, efter Arrestantinden om Tirsdagen forved havde gjort Barsel, var hun inde hos hende og da undersøgte hun nøje, om Arrestantinden havde Mælk i brysterne, men der var ikke noget, og de befandtes at være ganske bløde sluttede deraf at Fosteret, Maren Christensdatter havde født, var kommet for tidlig og hun ikke dermed havde gået til rette tid.
16. Arrestantinden forlangte ikke den gang hendes Tjeneste da hun ej behøvede den.
17. Havde 3 Børn - og da ingen af Parterne havde heden videre at tilspørge, blev hun fra Retten demitteret.
Actor og Defensor anmeldte det siden.
Såvel Arrestantinden, som Johanne Johansdatter nu her inden Retten har vedkendt sig tillige med Karen Christensdatter deres inde Præliminær Forhøret afgivne Forklaring og de tvende sidste, som i gentaget under den aflagte Ed: Så anses de til Overflod at føre eller udspørge de ved Forhøret brugte og indstævnede tvende Testes: Være sig Peder Vammen i Fjellerad - og Christen Sørensen i Gunderup og derfor frafaldt deres Vidnesbyrd desangående. Endvidere tilkendegav de, at da det ikke var dem muligt ved Vidner, at få denne Sag fuldstændigen oplyst, så måtte de begære Vidneforhøret afsluttet - og den sammen i lovlig Forhør så snart ske kunde - beskrevne meddelt der - og af Dommeren bevilget.
Siden det så ej videre efter Påberåb var at forvente, blev Arrestantinden igen leveret til sin Bevogter.At således ved Retten ovenmeldte Dag er pågået, da blev herved med min Hånds underskrift - og hoslagte Sag bekræftes - Fjelleradgaard 2. Juny 1798. Fr. Peitersen.
Anno 1798 - den 7. Juny indfandt Birkedommer Frederich Peitersen fra Fjelleradgaard sig, hos gmd Peder Nørgaard, i et af de fra Waarst Udflyttergaarde - som:
1. Efter anmeldelse i Går eftermiddags, da Birkedommeren ej var hjemme nu at holde forhør over omgangen og sammenhængen med det efter Rygte - af Maren Christensdatter sammesteds fødte Barn.
Så måtte ligeledes Vidner - var nærværende: Peder Vammen af Fjellerad og Chr. Sørensen af Gunderup - hvor der ved Forhøret blev forklaret således:
Blev Maren Christensdatter der lå på sengen tilspurgt:
a. Om hende derud i var Maren Christensdatter.
Svar: Ja, det er som anspurgt.
b. Hvor længe har hun tjent her.
Svar: Kom udi Peder Nørgaards tjeneste 3 uger før Påske.
c. Har hun i dette mellemrum fra den tid til nu, af og til været syg, før nu i disse dage.
Svar: Nej, hun havde ikke været svag før nu -
d. Når blev hun da syg.
Svar: Sidste tirsdag blev hun syg om formiddagen og jo længere hen på dagen jo værre blev det.
e. Brugte hun da noget for hendes Sygdom den dag.
Svar: Brugte ej andet end noget Kamfer, opløst i Vand, ungefær en skefuld.
f. I hvilken anledning tog hun dette Kamfer.
Svar: Fordi hendes Måneds Syge ikke i nogen tid havde indfundet sig og tænkte sådant skulle hjælpe, og i den Henseende havde hun også brugt det og 3 a 4 dage før Påske nogen Harlemmer Dråber - som dog ikke gjorde nogen Virkning.
g. Hvordan befandt hun sig efter det omtalte Kamfer.
Svar: Straks efter kom nogle Blodstykker og en ½ time derpå fødte hun et Barn, der var kuns lille og klein af Lemmer.
h. Vidste hun ej , at hun var frugtsommelig.
Svar: Nej - det vidste hun ikke - men for Sammenleje med en Skibskarl i Aalborg, var hun ej heller fri.
i. Hvem gav hende de anmeldte Dråber og Kamfer.
Svar: Hendes Madmoder Johanne Johannesdatter.
k. Lod hun sin Madmoder eller andre i Huset vide, da hun fik ondt og fødte sit Foster - eller sagde hun dem det straks efter.
Svar: Hun var undseelig ved at sige sin tilstand - da hun troede det var Månedssygen det fik sin gang - men noget efter, da konen Johanne begærte at vide hendes forfatning - så da - at det var et Barn - der atter anseende havde været noget Tid dødt.
l. Hvor blev det da af - og kan hun nu sådant forevise.
Svar: Hun leverede det til Karen Christensdatter her i Stedet og siden har hun ikke set det, men ret spurgt derom - og da var der ingen, der vidste at give oplysning desangående.
2. Derefter forklarede Johanne Johannesdatter på de 6 Spørgsmål - ligesom Maren Christensdatter - men på 7. Spørgsmål at hun begærte at se hvorledes hendes tilstand var - og da viste hun hende et lille mager Drengebarn, som til Anseelse nogen tid havde været død.
på 8 sp. Vidste ej noget derom.
på 9 sp. Dråberne og Kamferet gav hun Maren Christensdatter.
på 10 sp. Hun lod ej nogen vide det omspurgte, før derom blev Givet Anordning.
på 11 sp. Barnet leverede Johanne Johannesdatter tilbage, dengang hun viste hende det og siden efter ikke har set det.
3. Videre forklarede Karen Christensdatter på de 6 første Spørgsmål, lige som Johanne Johannesdatter - På 7. Spørgsmål: Maren Christensdatter lod hende se barnet, og hun syntes, det havde været dødt i nogen tid.
8. sp. ikke herom givet nogen oplysning.
9. sp. Vidste Maren Christensdatter fik Harlemmer Dråber, men ej Kamfer, opløst i Vand.
10. sp. Hun lod ej Vidnet vide det omspurgte, heller derom blev Vidnet, før Johanne Johannesdatter sagde det.
11. sp. Maren Christensdatter leverede hende med noget, som var indsvøbt i en Klud og 2 brogede klæder hvor der ved eftersyn befandtes eje andet end Efterbyrden; men Barnet har hun ikke set mere end den ene gang, som ikke heller viste, hvor det var.
Slig Oplysning igen og Johannesdatter på sidste? ved blev dog Maren Christensdatter så forhen givne forklaring desangående.
Det passerede blev alle foran benævnte 3 Personer forelæst og de tilstod i alle dele, at det var forhøret rigtig tilført.
I anledning af det oplyste, fandt Birkedommeren, foruden at indsendte dette Forhør til Hr. Inspektør Andersen, som den, der i Hans Høje Eccellences fraværelse, bestyrer Amtmands forretninger på Grevskabet Lindenborgs Gods - og skal, som den der på Herskabs vegne, bør påtale slige Sager - for i begge tilfælde at føje de anordnede anstalter Sagens fremme og Sikkerhed for Maren Christensdatter tilstedeværelse.
Til Bekræftelse under min Hænders Underskrift
Datum ut Supra
Peitersen P. Vammen og Chr. Sørensen
Fremsagt og læst ved den i Lindenborg Tinghus i Fjellerad - den 23 Juny 1798
Holdte Ekstra Ret - samt Protocolleret derefter
F. Peitersen
Frederich Peitersen - kongelig Majestæts Birkedommer og Skriver ved Grevskabet Lindenborgs Birk, boende på Fjelleradgaard - Gjør vitterlig, at år 1798 - den 14. Juny blev holdt en Ekstra Ret i Fjellerad udi Grevskabet Lindenborgs birketings Hus af ovenstående i
Overværelse af tvende af Stokkemændene - Jens Johansen og Peder Rasmussen af Fjellerad i anledning af Maren Christensdatters Barns fødsel hos gmd Peder Nørgaard i Waarst.
Og fremstod da Maren Christensdatter for Retten løs og ledig - Hvad Actor Hr. Procurator Jepsen fra Aalborg lod fremlægge en ekstra Varsel af Dato 10 Juny:
Hvorved Arrestantinden Maren Christensdatter er indstævnet til at påhøre:
i fornøden fald nærmere videre oplysning.
Dommens Læsning - Irettesættelse og Påstand til Doms Lidelse at modtage og endelig Dom at lide; som hans tillige med - sat af Dags Dato forfattede Indlæg - med de derudi påberåbte Attester begærede læst - påskrevne og protocullerede - som og skete og lyder således.
Ekstra Varsel: Da jeg som anordnet til at anklage Maren Christensdatter fra Waarst for Barnefødsel i Dølgsmål ikke kan bringe den mod hende anlagte Sag anden nærmere Oplysning end allerede sket er, så påligger det mig, at skride til endelig Doms erholdelse over det befindende factum og altså herved indstævte fornævnte: Maren Christensdatter for hende i værende Arrest her i Byen, til at møde for Retten på Lindenborgs Birketing Løverdagen den 14 Juny næstkommende, i Fjellerad ved en Ekstra Ret til denne Sags behandling vorder foretaget Kl. 10 Slet Formiddag - Sigtelse og Sags angivelse at imodtage - Spørgsmål at besvare, forestilling? og Irettesættelse at anhøre samt efter Sagens Beskaffenhed og Lovens Medfør ? medgørelse - og Actors Omkastningers Betaling.
De tvende forhen førte Vidner: Johanne Johannesdatter og Karen Christensdatter vorden indvidere under fuldmåls Straf indkaldet til herværende til og Ret at møde, i fald Arrestantinden ved nærmere forklaring skulle give anledning til nye Spørgsmål - fremsættelse til disse Vidners besvaring til Sagens Tilstand.
Defensor Hr. Prokurist Ravnkilde vorder til fornævnte Ret lovlig indkaldt Sagen pådømmes inden nogen Lovdag ifølge forordningen af 3. Juny 1796 - Aalborg den 10 - mig lovlig forkyndt.
Jepsen - Actor - Niels Ravnkilde.
1798 den 12 July forkyndte vi undertegnede dette Varsel for indbemeldte Maren Christensdatter i hendes Arrest under herværende Rådhus, ligesom og for hendes Defensor Hr. Procurator Ravnkilde ved hans bopæl, som herover af hans svar påtegnet - hvilket herved bevidnes under vore Hænder og Forseglinger, som edsvorne Stævningsmænd - Datum - Aalborg - ut Supra - ((GS)seglet) JL.
Lovlig forkyndet tilstævnede Johanne Johannesdatter og Karen Christensdatter.
Pro memoria - til den indstævnede Sags Deduction imod pigen Maren Christensdatter fra Waarst for Barnefødsel i Dølgsmål, haver jeg at fremlægge disse tvende Documenter:
Litra a: E tingsvidne optaget under Lindenborgs Birketings Ret 23 Juny sidst afvigte - hvorved erhæftet det for Sagsmålet passerede præliminær Forhør, den 7 samme måned.
Litra b: Tvende sammenfæstede Præste attester, den ene af 30 Juny - den anden af dato 2den dennes - angående den tiltaltes Lærdom og Konfirmation i hendes Kristendom.
Det er altså - at Arrestantinden, som haver ladet sig besvangre i Løsagtighed, ikke haver begivet sig til noget enlig Sted for at afligge sit Foster og hendes Frugtsommelighed ikke heller opnået sin Naturlige Tid - så vidt det af hendes og Vidnernes forklaring står til at formode, hvortil endvidere kunde betragtes til hendes fordel - at hun ikke er overbevist om Svangerskab og Barns forhen - hvilke Omstændigheder til sammentag er synes at:
"Contrisinere" om ikke til hendes ganske frifindelse, så dog til en ringe Revselse - men var herimod argumenteret:
1. At hun haver hemligholdt hendes Besvangrelse og brugt drivende Midler.
2. At hun har bortkvitteret sit fødte Foster.
3. Vist en ualmindelig Frækhed og Forhærdelse i at benægte sig bevidst om, enten hvor Fostret er afleveret, eller enten på menneskelig eller umenneskelig, gjort usynlig - hvorved hun tillige haver gjordt det umuligt, at forandre eller rette Omgangsmåde til sammes Død bragt i Opdagelse - med dem hun selv tillige med nogen enfoldige Quinde ved en ukyndig og utilstrækkelig opmærksomhed haver giver.
Så udfordrere ikke mindre Arrestantinden egen forbedrede Rettelse mod Sædiner Beskyttelse som forargelige Exemplar, at hun bør anses med en kendelig Afstraffelse.
Min Påstand bliver altså, at den Sag givne Maren Christensdatter i Hensyn til Lovens Analoge og Sagens Beskaffenhed, hør hensættes udi i Viborg Tugthus til Afstraffelse for hendes Letfærdigheds forhold - udi en tid af fire år - og desuden aftjener de på hendes Afstraffelses Besørgelse - foranlagte Omkastninger, at imod Konfirmation af Yderlige iværksættelse om Anledning dertil endnu skulle opstå.
Til nævnte Arrestantinde hendes forgivende, at hun havde leveret sit Barn indsvøbt tillige med de øvrige i Aktionen benævnte naturlige ting er åbenbart løgnagtig og ubevist, så som ingen af Vidnerne have set Fosteret indpakket - Et tomt Bevis fra Qvindens Ondskabs List i overensstemmelse med: over hende løbende Rygte om sin foragtelige.
Aalborg den 14. Juny 1798 - Ærbødige Jepsen
Til fremlæggelse af Sagen mod Maren Christensdatter fra Waarst - den 14. Juny 1798.
Udi Skivum Sogns Ministerialbog findes antegnet, at pigen Maren Christensdatter af Skørbæk by, Eidrup sogn . 1. Søndag efter Påske 1793 blev formedelst Vacance i Blære og Eidrup Sogn - konfirmeret af Sognepræsten Laurits Lyngby til Skivum og Giver Menigheder udi Giver Kirke, hvor Konfirmationen dette Aar blev forrettet
Skivum Præstegaard - den 30 Juny 1798 -
Hybertz - Sognepræst.
Pro Memoria! Til Gensvar på deres Repetion udi Skrivelse af 18 Juby Ejusdom er mig tilhænde kommet - angående pigen Maren Christensdatter fra Skørbæk By - tjenes til efterretning:
Sp. 1. Udi Blære og Eidrup Kirkebog findes antegnet, at året 1777 på 5. søndag efter Trinitatis havde Christen Jensen i Skørbæk en datter til Dåben i Eidrup kirke - som blev kaldet Maren og findes ikke, at bemeldte Kar. Jensen har haft flere døtre af sammen navn - undtagen een som er døbt i året 1775 - men død 4 mdr. 3 uger gammel.
Sp. 2 om hun har stået til Konfirmation i denne Menighed og da hvad tid.
Svar: Formedels Vacance i Blære Eidrup Sogn, blev hun konfirmeret i Giver Kirke i Aaret 1793 - hermed følger Attest fra Hr. Hybertz - Sognepræsten i Skivum herudi indlagt.
Sp. 3 Hvad De måtte tilkendegive til Oplysning med og ved Hjælp af deres Medhjælper om dette Menneskes Moralske Forhold enten til den gode eller anden side - samt var hun af Blære Menighed nu udgået.
Svar: Angående hendes Forhold har jeg forespurgt mig hos Mads Nielsen - gmd i Skørbæk by - men han kunde ikke sige meget om hende, enten til den gode eller onde Side - da hun blot som barn opholdt sig i Eidrup Menighed - og kort efter sin Konfirmation forlod disse Sogne.
Blære Præstegaard - 2. July 1798 - mig leveret af
Nibe Post den 6. July - Jepsen
Arrestantinden blev endnu af Dommeren tilsagt at give rigtige og fuldstændige Oplysninger, hvor hen Foster er afleveret; men hendes Svar var endnu som forhen, at hun ikke vidste rettere end, at Barnet som var indsvøbt i de Klude, hun leverte Karen Christensdatter, derefter blev hun tilspurgt:
a. om hun Arrestantinden har noget Skudsmål og kan skaffe sådan til Stede.
Svar. Havde nok et Skudsmål fra den tid hun tjente Thomas Wognsens enke i Nibe - men så var det ikke ved Gården - fra de andre steder nemlig:
Laurids Kleis - Thomas Madsen Jeegens enke og Madame Koch i Aalborg, havde hun ingen Skudsmål erholdt.
b. om hun kunde fornemme Fosteret rørte sig, før hun barslede.
Svar: Nej, det fornam hun ej noget til.
c. Havde hun hos Peder Nørgård Kiste og Klæder, da hun kom derfra og til Arrest i Aalborg, siden Peder Nørgaards hustru har nægtet for Dommeren og med havde tvende Testet - at der i Gården ikke var noget, som tilhørte Maren Christensdatter.
Svar: Det forholdt sig ganske rigtig, som Johanne Johannesdatter for Dommeren har anmeldt, da Arrestantinden var et fattig Menneske, ikke havde mere end hvad hun gik og stod udi.
For retten fremstod ifølge Indstævning Johanne Johannesdatter og Karen Christensdatter som ifølge Hr. Procurator Jepsens anmodning, efter at de havde Aflagt Ed med opholdende fingre atter lover - Gjorde sådan nærmere forklaring, at de ikke havde set saggivne Maren Christensdatter indsætte sit Foster i de klude, som hun siger, siden leverede dem, eller vidst videre end hvad hun siden fortalte - men lægger blot dette til - at dagen efter hun havde leveret dem Kluden med Efterbyrden udi, frittede de hende for, hvor Fosteret var - og da gav hun dem det Svar:
Det var ikke muligt, at det kunde findes nu.
Men hertil gav Maren Christensdatter til Oplysning, som havde hørt Vidnernes forklaring Protocollen tilføre - At hun ikke anderledes havde sagt til dem at det var umuligt, at - ja- Barnet måtte findes og derfor påstod at Vidnerne må have hørt fejl - men Vidnerne gentog desuagtet der forklaringsrigtighed og da ingen ville dem videre tilspørge blev de fra Retten demiteret.
Hr. Procurator Ravnkilde som Defensor i denne Sag lod tilkendegive sit Aarsags forhold, som består udi, at han idag absolut skulle møde i Han Herreds Ret var, at de hertil ærbødig begærede Sagen opsat til i dag 8 dage og forinden meddelt Udskrift af det i dag såvel fra Actor fremkomne, som ellers i sagen passerede - til fornøden afbetjening ved Sagens Contra begærede.
Dommeren tillod ham de begærede udskrifter af det i dag passerede, så vel som Sagens udsættelse til i dag 8 dage om formiddagen Kl. 10 Slet under Tilhold:
At han da fremkommer med alt det fornødne til Arrestantindens forsvar - iblandt hvilke bliver at få Skudsmål fra de Steder, hun har tjent, siden hun kom fra sine forældres hun og som foran ere benævnte - siden Actor udi sit Indlæg ytrer, at Arrestantindens Opførsel og Rygte skulle være forargelig - ligesom og i samme anledning nemlig:
At Hr. Jepsen lader sig forstå med, Arrestantinden har brugt drivende Midler for sit Foster desangående da at forsynes med Attest om, hvorvidt disse Harlemmerdråber og Kamfer kunde være hendes Foster skadelig og som nu ej videre i denne Ekstra Ret, i dag kunde fornemmes, så blev Arrestantinden til sine Bevogtere igen overleveret til fornøden tilsyn og ansvar.
Anno 1798. den 21. Juny. blev atter den til i dage udsatte Ekstra Ret igen foretaget og holdt i Tinghuset i Fjellerad af Birkedommer og Skriver Frederik Peitersen fra Fjelleradgård i ovennævnte tvende af Stokkemændene Jens Johansen og Peder Rasmussen, begge af Fjellerad.
Hvor da blev påberåbt, såvel Arrestantinden Maren Christensdatter - som Actor og Defensor - men ingen af den var tilstede.
Fra Defensor Hr. Procurator Ravnkilde blev til Dommeren svaret af Brev af 19. Juny sidst, der er af det indhold:
I anledning af det pålæg som Dommeren til Lindenborgs Birketings Ret - den 14 Hujus - geråde mig som Defensor for Arrestantinden Maren Christensdatter i den mod hende ved bemeldte Ret af Actor Hr. Procurator Jepsen anlagte Sag - har jeg siden den 17 Hujus - om Aftenen, da jeg fra Hr. Birkedommer Peitersen modtog efterretning om pålæget - så hurtig være sig mulig til i dag - den 19 Hujus - reqvireret og erholt nogen Attester om hendes forhold i hafte tjenester - nemlig Rebslager Laurids Kirch? - Bødker Thomas Jensens enke - og Jens Lods enke - Alle af Aalborg - samt Thomas Wognsens enke i Nibe.
Med Doctors Betænkning om Virkningen af Kamfer - har jeg uagtet samme straks rekvireret endnu ikke bekommet, hvortil Aarsagen skal være hans fraværende på Landet i disse dage - Desårsag jeg ikke ser mig i stand til at fremkomme med mit Gensvar i Sagen på Lørverdagen næstkommende, men er beføjet herved at forlange Sagen udsat til Fredag eller Løverdag i næste uge Hvilken nærmere af Retten bestemmende Opsættelsestid, jeg beder at måtte som betjening Kommunikering, at jeg kan overtale Actor derom -
Denne Anmeldelse og Begjæring communikeres Hr. Procurator Jepsen og derpå afgår samme til Hr. Birkedommer Peitersen på Fjelleradgård igjennem Vedkommende Sognefoged i dag - den 19. Juny 1798 fra Aalborg - Ravnkilde.
Mig forevist - Datum ut supra - Jepsen
På grund deraf og især Doctorens Betænkning om at det af Arrestantinden brugte Harlemmer og Kamfer kunde for hendes Foster være drivende Midler eller ej, hidtil ikke har kundet erholdes, og som noget der under Sagen dog er nødvendig at få oplyst.
Så understod Dommeren sig ej at nægte Sagens udsættelse til Fredagen den 22. July førstkommende, da den her igen om Formiddagen Kl. 10 Slet bliver foretaget - dels for Hr. Defensor kan have hans fornødne tid, lovende at tilvejebringe forbemeldt betænkning - som til at fremdeles! med det fornødne Forsvar i denne sag.
Forbemeldte opsættelse ville Hr. Defensor besørge såvel for Arrenstaninden Maren Christensdatter som Hr. Procurator Jepsen - betids bekjendtgjort.
Anne 1798 - den 27 July - blev atter den til i dage opsatte Ekstra Ret udi i Birketinghuset i Fjellerad foretaget af Birkedommer og Skriver Frederik Peitersen fra Fjelleradgård i Overværelse af tvende af Stokkemændene: Jens Johansen og Peder Vammen af Fjellerad.
Herunder fremstillet for Retten Arrestantinden Maren Christensdatter uden bånd og fængsel - hvis beskikkede Defensor Ravnkilde var mødt og til Actor indemeldt ærbødigst producerende Indlæg af gårs dato, med de deri påbemeldte Bilag.
Nr. 1 - til nr. 4: Hvortil han sig henholdt og iøvrigt tilbageleverede de ham af Retten udsendte Sags Documenter - forbemeldte Indlæg og Bilag lyder således:
Indlæg til ekstra Retten på Lindenborgs Birketings stue den 27 July 1798, i Sagen Actor Hr. Procurator Jepsen Contra Maren Christensdatter - Hermed produceres til Actors Indlemmelse - nr. 1 nogle af mig ifølge Retten Pålæg af 14 Hujus erhvervede Skudsmål for Arrestantinden Maren Christensdatter, så de Personer hos hvilke hun efter Actors udredning har tjent, før hun kom i Tjeneste hos Peder Nørgård, i alt 4 stykker - de 3 første dateret 17 - og 4 dateret 19. July - 1798 - med hvilke Skudsmål det godtgjordes - at Arrestantinden forhold i disse hendes hafte tjenester har været god i alle måder.
7. En af mig fra Hr. Doctor og Landphycikus Castensen i Aalborg ligeledes ifølge Rettens Pålæg erhvervede Betænkning eller Attest - om den formentlige virkning af Kamferen og Harlemmer Dråberne - som Arrestantinden har brugt for hendes Månedssyge - dateret 21 July - 1798 - hvormed oplyses, at ej enten Kamfer - som desuden ikke blev indtaget af Arrestantinden før hun allerede var syg eller Harlemmer Dråberne, som blev indtaget cirka 9 uger, før hun aborterede - kan have forvoldt aborteringen - men derimod, at den egentlige Aarsag har været hertil, at Arrestantinden aftenen tilforn baglæns og følgelig med Kræfternes voldsomme anspændelse har væltet et Læs Træ.
nr. 3 Beskrivelse af den i Sagen sidst påståede opfattelse, dateret 22 July, 1798 med tilbørlig forkyndelses Påskrift.
nr. 4 en Attest fra Han-Herredernes Attestskriver - dateret 27. Juny - 1798 - Hvormed bevises, at jeg ved hans Ret var mødt den 14. Hujus i en Sag, hvorunder vedkommende vare givet 6 ugers Varsel og hvorved jeg følgelig haver at undskylde, at jeg ej personlig efter 2x24 timers Varsel kunde møde samme dage i nærværende Sag ved Lindenborgs Birketing; men denne Attest skulde jeg imidlertid ikke tro, var meget fornøden for min personlige udeblivelses Skyld, efterdi jeg ved mit Forfald tilkendegive - og iøvrigt samme tid fra min side intet blev efterladt, som kunde været foretaget uden alene - at jeg forbigik at tage fornøden Reservation - for et Pålæg Retten behagede mig at gøre mig i denne Henseende til anskaffelse af Skudsmål og Doctor Attester - formedels følger herhos tilbage de fra Retten indleverede Documenter - Actors Stævning og Indlæg - 2 Præsteattester og Tingsmødet med vedhæftede Forhør.
I Henseende til Faktum i denne Sag har jeg kuns som Arrestanindens Defensor følgende Erindringer:
1a Arrestantinden har ej født noget levende eller fuldbåret Barn - Fosteret hun har frembragt, har efter hendes og et udsigende i Tingvidnernes Akter pag. 10 anførte Vidners indsigende pag. 18-19-20-23-24-25-30 været et lille usselt dødt Drengebarn, næppe 1 Kvarter eller 1/4 Alen lang og efter nogen af Vidnernes udsigende: sådan nemlig som selv haver frembragt Børn.
Pag 20. og 24 - ikkun Moders Liv været 3 á 4 mdr. som ikkun er omtrent 3delen af den tid i hvilken Børn sædvanligvis ligge i Moders Liv
Herhos bør jeg ej undlade at bemærke, at Arrestantinden efter fødslen eller Aborteringen ej havde Mælk i Brysterne.
Tingsvidnerne:
Pag. 30 at hun samme dag hun aborterede selv redte sin Seng hvortil udkræves Legems Kræfter, som ej findes hos en virkelig Barsel Quinde - følgelig er det således bevidst, at Arrestantinden har aborteret.
C. Aborteringen er, som jeg forhen har bemærket og til dels med Doctor Attester oplyst - ej bevirket af enten harlemmer Dråber eller Kamferet, hvorimod samme alene kan tilskrives den Omstændighed, at Arrestantinden Aftenen tilforn efter egen forklaring - såsom Vidnesbyrd - pag. 19-23 og 27 har med Ryggen væltet et Læs Træer hvorved hun efter egen forklaring: pag. 14-17 - fik et såkaldt Knog i Kroppen og straks derpå Smerter i underlivet.
d. Både Kamferet og Dråberne har Arrestantinden ej indtaget i anden Intention end for at blive hendes Månedssyge kvit - hvortil ydermere klarlagt 1/1 - at hun ej i Smug med i fleres Påsyn indtog det - 2/2 - at hun indtog det efter foregående Råds - spørgsmål til nogen af Folkene i Huset - 3/3 - at den anden pige i Huset også havde brugt Harlemmer Dråber for sin Svaghed og var kommet sig deraf.
Stadig Side i Tingvidner Akter -
Arrestantinden holt ej Fosteret skjult - men fremviste sammen for de nærværende straks efter det var frembragt.
Pag 15-18 og 23 som vidner om, at hun ej samtidig for Debitores har hemligholdt Svangerskabet eller Aborteringen - så meget mindre, da hun som ungt og uerfarent Menneske ej selv vidste, hvad hun fejlte - men som Omstændighederne bar Alene, haver troet, det var hendes Måneds Svaghed.
1 Arrestantinden er ej som Actor Debitor overbevist om, at have bortpraktiseret Fosteret og uden for Strengeste Bevis, bør man vel ej tro, så umenneskelige Omstændigheder, jeg sige umulige, fordi hun ingen Aarsaag havde til eller fordel af, at det Barn blev bortpraktiseret nyttede - da det allerede var vitterligt i Huset, at hun havde frembragt et Foster.
2 Folkene i Huset havde allerede set eller betragtet det.
3 set med og forud, at hendes Nedkomst med slig et Misfoster, pådrog hende nogen Straf, så blev denne dog hverken større eller mindre, fordi Fosteret var borte - da det allerede var bekendt, hvad tilstand det var frembragt - endelig er det en ubillig og formodentlig ugrundet Bebrydelse, at Actor gør over Arrestantinden, når han siger, at hun er fræk og forhærdet - har nægtet at vide, hvor Fosteret er afleveret - da det som meldt ikke er bevist - og desuden ugørlig, at hun har forvaret det eller skjult nogen Bevidsthed i den Henseende.
Da det således formentlig aldeles fuldstændig er oplyst, at Arrestantinden ej har født noget levende eller dødt Barn - men rettere aborteret eller haft Nedkomst i Utide - At denne Abortering ej er indtruffet, som meddelt og af hendes egen fri vilje - eller været Virkning af det indtagne Kamfer og Harlemmerdråberne - men efter menneskelig formodning som Doctor-attester tillige oplyser - men ikkun fremvirket ved det svære løft - hun havde aftenen før, hun aborterede, og hun ikke efter Aborteringen har søgt at dølge og skjule Fosteret - Så mener jeg, at Straffeloven for letfærdige Barnefødsler ect. etc. var i denne sag uanvendelig og da Loven iøvrigt ikke et foregået Lejer mål eller bestemmer nogen Straf uden mere virkelig Børnefødsel påfølger, så skulle jeg følgelig mene -
1. at Arrestantinden Maren Christensdatter i denne Sag, for al Straf bør at frikendes og
2. at hun bør tilkendes Regres hos vedkommende for den hende i anledning af Sagen pålagte Arrest - hvilket herred bliver den Påstand, hvormed jeg underkaster Sagens Dom.
Aalborg - 26 July - 1798 - Ærbødigst Niels Ravnkilde
Maren Christensdatter af Skørbæk som for ungefær 2 år siden har tjent mig en Vinter - har jeg intet at bebrejde i henhold til Troskab eller i andre måder, så længe hun var i min Tjeneste - Hendes Opførsel før eller siden er mig ubekendt
tilskreven Aalborg - den 17. Juny - 1798 - Laurids Kl?
Bemeldte Maren Christensdatter har for ungefær et år siden tjent mig i et halv Aar i hvilken Tjeneste hendes Forhold har været upåklagelig god i alle Maader
Aalborg den 17 Juny - 1798 - Karen Klitgård til Jeegens
Sammen Maren Christensdatter har tjent mig i en tid af ungefær 6 uger indtil før Påske sidst afvigte - da hun forlod min tjeneste og rejste til Waarst - Hendes Forhold hos mig har været således, at jeg derfor kan give hende et godt Skudsmål - Aalborg den 17 Juny - 1798.
Christenze - salig Jens Kochs enke
Efter Begæring tilstaaes herved at bemeldte Maren Christensdatter fra Skørbæk har tjent mig 3/4 år - til 1796 - Michaelis og i denne min tjeneste har hun opført sig så ordentlig og godt i alle Maader, at jeg ej kan andet end meddele hende et godt Skudsmål, men før eller siden har jeg intet om hendes forhold været bekendt.
Nibe - den 19 Juny - 1798 - Karen Holm - salig Wognsens
Da Hr. Birkedommer Peitersen under 16 Hujes har forlangt min betænkning om og hvorvidt at af Arrestantinden Maren Christensdatter - tjenestepige hos gårdmand Peder Nørgård i en af de fra Waarst udflyttede gårde på Grevskabet Lindenborg - indtagne Harlemmerdråber og Kamfer kunde være hendes foster skadeligt - så må jeg ifølge ? Medicus - vel ikke nægte, at være hidsende og følgelig har anførte Midler en for så vidt foster drivende, at de satte Blod i vælling - og forøge dets bevægelse, især når de giver i en stor dosis - med Vidner forhørt er bevist, at Arrestantinden nogen dage før Påske dette år, har indtaget 15 Dråber i Øl af den såkaldte Harlemmer og dagen da hun aborterede en skefuld Kamfer . som Præliminær forhøret udviser - som vel skal være en teskefuld, da en opløst i vand, om end skønt nu heraf kunde sluttes, at bemeldte Maren Christensdatter, da ikke viste sig fri for sammenleje - havde indtaget fornævnte Midler, i det onde forsæt, at drive Fosteret og at Aborteringen er forårsaget deraf. Så inden man på den ene side tage følgende i betragtning at Arrestantinden ikke om hendes udsigende eller er sand ikke har været frugtsommelig tilforn, og at hun altså desto senere kunde som et ungt uerfarent Menneske tro, at Måneds-tiden udeblivelse, ikke var en følge af Frugtsommelighed - da man har dog lignende set, at med gifte koner, der tilforn haver født Børn - har troet det samme, især i førstningen af Svangerskabet - det synes og bekræftet dermed, at Arrestantinden ikke skjulte som Måneds tids Udeblivelse hverken for hendes Madmoder eller medtjenende
At Harlemmerdråberne uagtet man ikke egentlig kender (Konstellationen?) ikke kan have drevet Fosteret eller skadet samme - da deraf i følge Actor ikke er givet mere end 15 dråber og en Erfarenhed læser, at deraf om taget langt mere uden at give betydning - især hos Land-Almuen, hvis Natur ikke er saa sensibel som andres.
Desuden blev disse dråber indtaget nogen dage før Påske og altså 9 uger førend hun Aborterede.
At Kamferet uagtet det er et hidsende Middel, især når deraf som Arrestantinden indtagen så betydelig Dosis, ikke med føje kan anses som den egentlige Aarsag til Aborteringen især når man formelt betænker, at Bønderfolk ere mindre sensible, da man daglig ser, at de indtage betydelig kvantikum af de mest hidsende Midler, som (?) ydermere er af ætiste endnu ikke bevidst, at det indtagene var bare Kamfer, da det ifølge samme, var opløst i Vand, som Kamfer efter dets natur ikke kan - når det er ublandet - men ved når det er forsadt med andre Midler - omvendt kunde Kamferet også indtaget formeldte qvantitet og ublandet, kun indvikle forværrede Aborteringen ved at forøge Blodets Vælling og Bevægelse, hvori det var sandt, da det er bevidst, at Arrestantinden allerede var syg i forvejen som formodentlig har været Forvarsel for Aborteringen.
At da Arrestantinden aftenen i forvejen, som hun aborterede om Middagen, hvilket med adskillige vidner er blevet bevist, væltede et Læs Træer ved at sætte Ryggen imod Læsset, og da hun var syg, inden Kamferet blev indtaget - den voldsomme Anstrengelse især da hun satte Ryggen til, har givet anledningen til Moderkagens Løsning - og altså har været den egentlige grund til Aborteringen.
Aalborg den 21 Juny - 1798 - K. N. Castensen -
Med - Dr. og Landphysicus
At Hr. Procurator Ravnkilde i Aalborg har udi en Sag Contra Kr. Justitsråd Lange, som er stævnet med 6 ugers Varsel - mødt her ved Han Herreders Ret Løverdagen den 14 July - 1798 - det attesteres efter begæring af Thorup Strandgård - den 21 Juny - 1798 -
F. Henneberg Kongelig Herredsskriver i Han Herred.
Ved Ekstra Retten som Løverdagen den 21 July -d.a. blev holdt i Fjellerad Tinghus udi Arrestantinden Marens Christensdatters Sag er såvidt samme udsættelse angår, passeret som følger: På grund af hvad Hr. Procurator Ravnkilde har anført som Årsag til den begjærte opsættelse i Arrestantinden Maren Christensdatters Sag og deriblandt især af Doctorens Betænkning - om det af Arrestantindens brugte Harlemmer og Kamfer kunde for hendes Foster være drivende Middel eller ej hidtil ikke har kundet erholdes - og som der under Sagen dog er nødvendig at få oplyst, understod Dommeren sig ej at nægte Sagens udsættelse til begjærte tid. den 27 Juny førstkommende, da der her igen om Formiddagen Kl. 10 Slet - bleven foretaget, dels på det Defensor kan have fornøden tid, både at tilvejebringe og forberede Betænkning som og at fremkomme med udfordrende Oplysning og få svar i Sagen.
Denne opsættelse vilde Hr. Defensor besørge - såvel hos Arrestantinden Maren Christensdatter som Actor Hr. Procurator Jepsen i Aalborg betids bekjendtgjort - til Bekræftelse under min Hånd og Segl (GS)
Fjelleradgård den 22 Juny - 1798 - F. Peitersen.
På egen og Maren Christensdatters vegne tilståes lovlig forkyndelsen
- Jepsen (Hånd og Segl).
For Hr. Actor Procurator Jepsen blev fremlagt et Indlæg af Dags dato - som ifølge begæring blev læst og lyder såsom - Ærbødigst Pro Memoria.
Hvad Defensor Hr. Procurator Ravnkilde haver fremstillet og erhvervet - til ovenmeldte Sag på Arrestantinden Maren Christensdatters side - haver jeg været til gennemlæsning oversendt og ser deraf, at hun på grund af disse og flere argumenter, mener hende for Straf frifunden.
Men som hun, Maren Christensdatter endnu vedbliver at nægte, hvor hendes Foster er blevet skjult, og det ikke kan have nogen grund, at uvedkommende skulle have borttaget samme.
Hun ej heller kan bevise, at Fosteret var iblandt de øvrige Fødselsting, som Karens Christensdatter skal have imodtaget - Så vil jeg formene og påstå, at tilberede Arrestantinden i Overensstemmelse med min vedlagte Iværksættelse bliver, at Ansvars fri hende iøvrigt det urigtige og ubeviselige.
Aalborg - den 22 Juny - 1798 - Jepsen
Til fremlæggelse i Sagen med Arrestantinden Maren Christensdatter.
Til Slutning fremlagde Dommeren en forretning sidst, der er af det Indhold:
Anno 1798 - den 20 Juny - var Birkedommeren, som og er Foged ved Lindenborgs Birk: Frederik Peitersen fra Fjelleradgård tillige med tvende testes: Sognefoged Lars Henriksen af Gunderup og Gmd Peder Fisker af Haals - indfinder sig hos gmd Peder Nørgård af Waarst - for at optegne hvad Arrestantinden Maren Christensdatter - der måtte være ejer af og til den ende begærdes at Peder Nørgårds kone: Johanne Johannesdatter - da Manden ej selv var hjemme, at hun ville angive og påvise sligt - men hun gav derpå til Svar: At deres forrige tjenestepige Arrestantinden Maren Christensdatter ikke havde mere end det hun gik daglig ind i - thi når hun gik til kirke lånte Johanne Johannesdatter hende Klæder og Linned - følgelig er intet herefter at angive eller påvise - Datum ut Supra - F. Peitersen - Som overværende Testes: Lars Henriksen - Peder Fisker.
Og da Maren Christensdatter ikke havde hørt eller et fremsagt Document oplæst - ikke havde at erindre til Sagens yderlige oplysning og sin befrielse, ligesom ikke heller nogen efter Dommerens Påråb, havde Vidner i denne Sag at fremme, så blev den optaget til Doms og Arrestantinden igen overladt til hendes Bevogter.
Anno 1798 - den 2 august blev udi Lindenborgs Birketing Stue holde en Ekstra Ret af Birkedommer og Skriver Frederich Peitersen fra Fjelleradgård - i overværelse af tvende af Stokkemændene Jens Johansen og Niels Larsen af Fjellerad.
Hvorda udi Sagen anlagt imod Arrestantinden Maren Christensdatter for hendes Barnefødsel hos gmd Peder Nørgård i Waarst - blev afsagt følgende Dom:
Imod Arrestantinden Maren Christensdatter, der sidst tjente gmd Peder Nørgaard i Waarst er sagen for hendes Barnefødsel sammesteds - er ved en Ekstra Ret den 23 Juny dette Anno udi Grevskabet Lindenborgs Birketing bleven entlediget i følge Stævning af 19 Juny 1798 - samt ved Ekstra Varsel af 10 July næstefter indstævnet til Dom og blevet foretaget den 14-22 og 27 sidst - inden hvilke Stævning er dels ført 6 Vidner og dels fremlagt følgende Documenter:
Et Præliminær Forhør Bevidnede fra Øvrigheden til Actor og Defensor, indløben Ordre om Sagens Actor og Defensor: begge Documenters skriflige Indlægger med de skrevne påberåbte tvende sidste Attester - og Skudsmål fra 4 steder Arrestantinden har tjent: En Attest fra Doctor og Landphycicus Carstensen i Aalborg!
En ditto fra Herredsskriveren i Han Herrederne og endelig en fra Fogden hos Peder Nørgaard i Waarst holdt forretning - som det i Tingsvidnerne og Dom Akter er indført og der fuldstændig kan erfares og hvoraf tillige med hvad Oplysninger Arrestantinden selv har afgivet, ud kommer følgende
1a. som forsvar for Arrestantindens adfærd og handlinger: at hun som ung og uerfaren Menneske muligt kunde være uvidende - Månedssygens Standsning var en følge af Svangerskabet - Brugte Råd for samme udeblivelse - og lagde ej Dølgsmål derpå - søgte ikke enlige steder, da fødslens smerter hende påkom - men forblev i den Stue og den Seng hun sædvanlig plejede at være og ligge ind i.
Forevist sit Foster, så snart hun derom blev anmodet af sin Madmoder - Fosteret var ikke levende, så vidt hun selv derom har oplyst og Vidnerne har kunnet skønne.
Var ikke fuldbåren; men efter Vidners Forklaring kun 3 á 4 mdr. gammel.
Befundet ej straks efter Fødslen Mælk i Arrestantindens Bryster.
Havde ved at vælte et Læs træer om aftenen før hun fødte sit Foster - forløftet sig og hvilket så er af Arrestantinden; som Hr. Doctor Carstensens Attest anføres til Aarsag for Aborteringen.
1b. Herimod bliver som Anti Posten imod Arrestantinden, at uagtet hun ikke vist forstod - at Måneds Sygens Standsning var en følge af Svangerskabet, burde hun dog have troet muligheden, da hun ikke vidste sig fri for sammenleje med den omtalte Skibskarl. Desårsag ikke indtaget sådanne Drivende midler, som Harlemmer Dråber og Kamfer, før hun havde rådført sig med en erfaren kone om brugen deraf - i alfald kunde have været hendes Foster skadeligt - som noget der iblandt Bønder fandt sted, om en mindre Inddeles som en Ting, der er iblandt Almuen så almindelig bekendt, nemlig at et Knæløft - er en Frugtsommelig kone højst skadelig og farlig - på hvorved - som en Måde af Kræftens anstrengelse - væltet det om forklarede Læs Træ med Niels Nørgaard.
Åbenbarede hverken sit Svangerskab eller sin Barnefødsel for nogen, før hun af sin Madmoder straks blev anmodet.
Har på en Måde bort praktiseret sit Foster, efter at det først var adskillige foreviste - der sluttes af de ord, hun har sagt til tvende Vidner: Johanne Johannesdatter og Karen Christensdatter da de frittede hende for, hvor Barnet var afleveret.
Det var ikke muligt, at det kunde findes - hvoraf ses at Arrestantinden må vide, hvor det er afleveret og derfor kan lægges til Last - at en oplysning om Barnets sande forfatning og dermed brugte Omgangsmåde ej kan erholde uden ved hendes og Vidners forklaring.
Deri over Begivenheden dog ikke var oplysende nok, som alt tilligemed er af del under Sagen passerede, kan erfares af Tingsvidner ? Doms Akter - ved nu at overveje det hele, bliver det straks påfaldende, at uagtet der er meget, som taler for Arrestantinden Befrielse, bliver der dog altid tilbage end grundet formodning og mistanke at så vel Harlemmerdråber og Kamfers Brug, som den voldsomme Måde, hun væltede et læs Træer på, kan have haft til hensigt Fosters Drivning - dersom hun ikke har åbenbaret til Svangerskab - eller hvor sit Foster er afleveret - viden det blev Vidnerne forevist, lagt som Dølgsmål - på hendes forfatning og Omgang med Fosteret - der endog betragtet fra den allermindste side - dog bliver, såvel med sig selv, som med sit Foster - en utilgivelig ligegyldighed og farlig omgang - deri viste hun således et forargeligt exempel for andre - so efter Kriminalis Loven Corpolig bør afstraffes.
Sagen har hverken Actor eller Defensor en unødvendig vitterliggjort eller derved vist forsømmelse; men befordret dens Former i alle dele lovmæssig.
Thi kendes for ret: at Arrestantinden Maren Christensdatter som aborterede hos gmd Peder Nørgård i Waarst - den 5 Juny - dette anno - bør for hedes mistænkelige og forargelig Omgang dels brugen af Haremmer Dråber og Kamferet - som den voldsomme Måde af Kræfter med Anstrengelse på hvilke hun væltede et Læs Træ, skal være Årsag til hendes Abortering og dels, at hun ikke har bekendtgjort sit Svangerskab, ligesom ej heller, hvor Fosteret er afleveret, siden hun fremviste det for Vidnerne - hensættes som Arrestantinden udi Viborg Tugthus og Manufaktur Hus - et år - for det i bemeldte Tid at forrette det arbejde Arrestantinden tilsiges - og iøvrigt forholde sig og rette sig efter Tugthus Fundationen - samt at betale alle de på Sagen , hendes Arresthusholdningen og transport angående Omkostninger skadesfør - da hun ingen Formue har - bliver rette høje Øvrigheds foranstaltning at udrede ifølge anordningen.
Denne Dom bør således efterkommes inden 15 dage efter dens lovlige Forkyndelse under Lovens Tvang.
Til bekræftelse under min Hånd og Segl-
Fjelleradgård - den 2 August 1798
F. Peitersen
At således er passeret og forestående Dom afsagt, det bevidnes hermed - at med min Hånd og Segl - bekræftet.
Fjelleradgård - den 4 August 1798
F. Peitersen
Aar 1798 7 August haver vi undertegnede , begge edsvorne Stævnings og Beskikkelsesmænd her i Aalborg, forkyndt den forstående Dom for Arrestantinden Maren Christensdatter i hendes eger person i Arresten under Aalborg Rådstue - da hun erklærede at være:
tilfreds med Dommen og forlangte den ikke for højere Stæders Instant - men ønskede jo før jo bedre, at blive befordret til hendes Bestemmelsessted i Viborg, hvor hun håbede snart at arrivere det hende idømte et års arbejde - Dette således at være passeret bekræfter vi under Hænders Underskrifter og Signeter i Kraft af vores aflagte Ed.
Aalborg - 7 August 1798 - Heinrich Baggersen og Niels Jørgensen
Da Arrestantinden Maren Christendatter her erklærer sig fornøjet med denne Dom, så bliver samme hermed expederet og herefter hun følgelig afsendet til Viborg Tugthus.
18 August - Pentz.
![]()