Essendrup

Fjellerad

Flamsted

Gunderup

Haals

Lundby

Oppelstrup

Skovstrup

Torderup

Vaarst

 

Bazartidende UDGIVET AF GUNDERUP SOGNS MENIGHEDSRAAD TIL FORDEL FOR VARMEAPPARATET I GUNDERUP KIRKE

EN LILLE BAZAR-SANG En liden sang vil vi synge her Forgæves beder vi ikke,  nej   I kommer hid i flok og følge Prøv Lykkens hjul, o, I aner ej Hvilke gevinster der sig dølge Enhver kan vinde, hvis blot han ta`r Det rette nummer, husk det min fa`r.   Sagen den er god, det gir os mod.  For alle jer som bladet køber.  Kom til basaren vi beder jer. Den ej fortryder det som prøver. Kom alle sammen, kom store, små. Kom hver og en som kan krybe, gå. Det bliver en fest, javist,  For hver en skærv vi vil jer takke. Ja, meget vil på basaren ske, men derom siger vi ej mere,  det hele skal I selv høre, se. Af overraskelser er der flere,  Så mødes vi glade på basar, Naturligvis mønt med i lommen ta`r. På gensyn da – til fest, Hurra Hjertelig tak fordi I kommer.

En Mindernes vej Der er måske ingen anden vej i Jylland , ja i hele Danmark, der har så mange minder som Aalborg-Hadsund landevej om store mænd og Begivenheder. Den udgår som bekendt fra Gammeltorv i Aalborg og straks mødes øjet af kong Christian IX’s rytterstatue til minde om den konge, der hidtil har regeret længst i Danmark og hvis regeringstid var en brydningstid mellem gammel og ny tid. Det gærede alle vegne i samfundet. Kampen stod mellem Venstre  og Højre om den såkaldte parlamentarisme og i sine sidste regeringsår blev den gamle konge lydhør for folkets krav, valgte et Venstreministerium og gik i sin grav som en elsket konge. Omtrent 5 fjerdingvej syd for Aalborg slår vejen et lille sving til øst gennem de dejlige Lundby Bakker, et alpelandskab efter dansk mønster, med egnens eneste skovparti, det venlige Lundby Krat. Her står på venstre side af vejen den store mindesten for stavnsbåndets løsning 1788, rejst ved frivillige bidrag af egnens befolkning og af borgerne i Aalborg den 28. juli 1888. Siden stenens afsløring, er der gået et slægtled i graven, men der er dog endnu gamle tilbage, der mindes den offervillighed, der da blev lagt for dagen og den begejstring, der kom frem hos de mange tusinde deltagere ved afsløringsfesten, alt sammen et vidnesbyrd om den taknemmelighed, man følte overfor disse mænd, hvis navne står anførte på stenen. Kronprins Frederik, greverne Bernstorff og Reventlow, der sammen med andre ædle mænd ”løste bondens lænker”. Ingen mand af bondeslægt kan færdes der forbi, ude nat hans hjerte må opvarmes ved tanken om den største og mest heldbringende begivenhed for det danske folk i vort fædrelands historie. Her må nævnes en mand afd. Jørgen Bertelsen, af Aalborg, der som vognmand i Aalborg i sin tid førte den store sten fra Vaarst mark til Lundbykrat og siden som landstingsmand sørgede for på egen bekostning at udvide og forskønne pladsen omkring mindestenen med plantning og hegn. Det vides, at han holdt særligt af dette mindesmærke. Den smukke, lille landsby, Lundby er kendt over hele landet. Det er træfningen den 3. juli 1864, der er knyttet til dens navn. Her er også rejst et minde, men medens det ved Lundbykrat stemmer til glæde, så er det modsatte tilfældet, når man på højre side af vejen på Lundby bakke skuer det store stenkors, der, hvor den første danske soldat faldt for fjendens kugle, kun sorg og vemod, når der tænkes på denne affære. Korset er ikke rejst for at forherlige krigen, men til minde om at soldaterne gjorde deres pligt. 15 kilometer fra Aalborg ligger den lille by, Gunderup, med sognets store kirke; en af de anseeligste landsbykirker i Jylland. Kyndige folk mener, at kirken er bygget i det tolvte århundrede. Materialet er granit, senere tilbygninger som tårnet, våbenhuset, korskirken og sakristiet  er derimod opførte af munkesten. Kirken udmærker sig ved prægtige hvælvinger i spidsbuestil, men er ellers uden prydelser. I 1914 fandtes kalkmalerier flere steder i kirken, hidtil dækkede af et kalklag. Efter undersøgelse er de fundet værdige til restaurering hvilket forhåbentlig vil ske i en ikke alfor fjern fremtid. I de senere år er kirken forsynet med et varmeværk og et ligkapel og orgelet er undergået en betydelig forbedring. To Runestene findes opstillet i våbenhuset; den største fandtes for mange år siden på Aphøj i skellet mellem Fjellerad og Haals marker, den mindre stens oprindelige plads kendes ikke. Som menigheden har bestræbt sig for at gøre kirken hyggelig og værdig til sit brug, således er der også udført et stort arbejde ifølge loven for kirkegårdens regulering og det er sket uden at forulæmpe de gamle gravpladser. Elleve af de faldne soldater fra Lundby-affæren hviler under det største monument på kirkegården og ligeledes er stedt til hvile her den henfarne slægter fra sognets 9 byer i mange hundrede, endnu synlige, små gravhøje og de nulevende slægter følger efter. Midtvejs mellem Gunderup og Lindenborg ligger den større Landsby, Fjellerad. Også her findes en mindesten, nemlig for den bekendte højskolemand Thomas Bjørnbak. Højskolegerningen er ophørt, men Bjørnbaks virksomhed lever endnu og glemmes ikke af hans taknemmelige elever, hvoraf en del lever endnu. Hans læremetode havde ikke alene foredragsform, men han stillede også krav til elevernes selvarbejde, et eksempel der i nutiden følges af mange.

Østhimmerlands bedste kaffe Sognets største delikatesseforretning I øvrigt alt i Kolonial, Isenkram, Trælast Købmand S. M. Knudsen, F Fjellerad - telefon 1	SKAL De have Dem en ny maskine eller en gammel repareret. SKAL De Dem en ny vogn? DA bør de i egen interesse henvende Dem til Ahlmann-Nielsen, Gunderup. Udsalg af landbrugsmaskiner, cykler og støbegods Tlf. 51, Fjellerad	Gyldendals boghandel bringes i velvillig erindring. Fru Nielsen, Fjellerad  Telefoncentralen	Fjellerad Håndkøbsudsalg (Gudumholm Apotek) ved N. Christiansen
A. Jensen, Dyrlæge Telefon 7, Fjellerad	Tlf. 23                        Tlf. 23 Vald. Jensen`s  Tømrer og Snedkerforretning  Tegning og overslag af enhver bygningsart til billigste priser  Gunderup  Tlf. 23, Fjellerad	Vaarst Cementvarefabrik anbefaler sig med  mursten, tagsten, rør i alle dimensioner  tlf. 21       N.P. Larsen	H. Bindslev Læge Træffes fra kl. 8-9, 1-2. Telefon 2     Fjellerad
ALT I HERREEKVIPERING Specielt arbejdstøj. Cykler, cykeldel, reparationsværksted Velassorteret træhandel P. M. Jensen. Fjellerad Telefon 11	Vaarst Maskinsnedkeri anbefaler sig med følgende: Vinduer, døre, fodlister, gerichter og øvrige kehlede lister. Stort lager af færdige ligkister samt skabe og kommoder.  Tlf. 21          N.P. Larsen	Vaarst Slagterforretning  anbefaler sig med 1ste klasses varer til billigste priser Tlf. 26          N. Nielsen	HVORFOR går næsten alle slagterisvin til Randers?  FORDI vi betaler altid  højeste dagspris og er kulant i enhverretning            Bjørnbak  Johansen
VAARST`s Barber i Aalborg er HANSEN TOLNE Banegaardspladsen  Smertefri behandling        Ingen blodsudgydelse	Sverdrup Dybbro,  kreaturhandler Fjellerad	FJELLERAD laves elektrisk lys. Men på karetmagerværkstedet, Tys!. Maskinerne hurtigt snurre og går., en ny vogn snart der færdig står. Centralen ringer: ”Det er Klart”! Og bilen startes i en fart. EMIL NIELSEN Tlf. 9               Centralen	Lundby Smede & Maskinforretning Motorreparationer udføre. Tlf. Lundby 21 Carlsen-Luther

FJELLERAD Når man ad den brede, lyse landevej fra Aalborg til Hadsund kommer igennem Fjellerad med sine store, smukke gårde og velholdte huser, sin gamle bydam  og sine høje poppeltræer en tid standser udsigten både mod øst og vest, indtil man pludselig igen styrer ud mellem åbne marker på vej ned mod Lindenborgdalen, så vil de færreste tænke: ”Mon  her altid har ligget en by”. Så naturligt og smukt den former sig om og følger den store landevej, vil de fleste finde spørgsmålet underligt og føle sig overbevist om, at her har ligget by eller dog huse og gårde, så langt historien kan række tilbage. Og dog er næppe dette tilfældet. Allerede navnet, der ikke stammer fra fjeld på grund af byens høje, vidtskuende beliggenhed , men i gamle skødebøger kaldes Fielrauf  hvilket skal ikel (fiel) og vandhul (rauf) , tyder på at her var navnet dannet, medens der var marker og ikke andet. Nej, den gamle by lå mod vest og hed Arndrup  Navnet er bevaret i gårdejer Anders Rasmussens gård, Arndrupgaard og nabohusene, Arndruphusene Men hvorfor lå byen dog i den dårligere jord så langt fra sine bedste marker?. Jo, landevejen trækker jo, og den gik over Haalsbro i lige linje fra syd til nord mod Aalborg. Kattegat strakte jo en lang fjordarm ind i landet, hvor Lindenborgs Aadal bugter sig, og ved Haalsbro var bakkerne nærmere ved hinanden end både øst og vest. Her har fra oldtiden været overfartsdsted og den første bro. For det var nemlig billigere at komme over her end at lade sig færge over ved Næs, det første Lindenborg, der må have ligget på en holm i Fjorden. Om dette færgested findes for resten endnu et morsomt mindegemt i et navn og godt gemt –tør jeg sige- nemlig Fjollemarken, den mark , der fra Fjellerad vest for landevejen skråner mod syd ned til Aadalen og i daglig tale ikke hedder andet. Man hørte dog enkelte kalde den Fiolmarken og andre Feriolmarken og disse sidste er på det lykkelige spor, der fører til det ældste navn: Færgeaalgaardens Mark, der både fortæller om færgested og vel også om mange fede ål. Ja, sådan kan det gå med et gammelt, pænt navn, når tiden får slidt på det. Men lad os vende tilbage  til byen. Hvorfor forsvandt Arndrup og hvorfor opstod Fjellerad?. Det skete i middelalderen og nogle mener, at det var ”den sorte død”,  pesten , der lagde Arndrup øde, andre taler om krig og brand. Man ved det ikke, men jeg tror, at det igen var landevejen der trak og at Aalborgvejen med tiden var blevet bedst over Næs, hvor herregården vel har ladet bygge langs broen over kæret, hvor der ikke var så snævre og stejle hulveje, som der nu havde dannet sig ved Haalsbro, og hvor overfarten måske under den befæstede herregårds beskyttelse også på andre måder var blevet den mest betryggede. Måske var ”Færgeaalgaarden” den bedste kro? Hvem ved?    Nok er det: Fjellerad opstod ved skjel og markhul ved alfarvej og blomstrede hurtigt op. I fællesdriftens tid blev de svære jorde arbejdet op til frugtbarhed. Fjelleradbønderne nød anseelse for deres driftighed og selvstændighedstrang og de af gårdene, og det var vel de fleste, var også blandt de første, som man gav mulighed for at gå over til fri ejendom, da bondestandens frigørelse som en forårsvind gik over landet for nu godt hundrede år siden. I de første år derefter, vistnok de værste år i økonomisk henseende, som landet har oplevet siden svenskekrigene, og hvor det måske gik værst ud over landbruget, hører man fra mange steder, at stalde og lader stod tomme,  at man ikke havde korn til udsæd og ikke penge til skatten, og havde de store gårde, der iblandt Lindenborg, ikke hjulpet, hvor de kunne, havde det set værre ud end det gjorde. Dog hørte man aldrig om nød i Fjellerad, den klarede sig uden hjælp. Så kom de nye jordlove med ophør af den besværlige fællesdrift. Lindenborgbroen blev bedre, trafikken ad landevejen tiltog. Der blev gode pladser i byen for håndværkere og handlende. Smeden fik stadig flere hjulringe at lægge om og flere heste at sko. Der blev bygget flere huse, der hjalp hinanden at bryde den barske vind, da plantning ikke var kendt som nu. Og så kom postvognen. Det blev Vaarst pr. Fjellerad. Jo, jo, det var ingen lille by og den største blomstring fik den da Thomas Bjørnbak grundlagde sin højskole ved vejsvinget og bydammen og jysk ungdom, ofte langvejs fra, søgte hertil for at samle på kundskaber. Ja, det var store år, men snart skulle man mærke, at nu trak jernbanen stærkere end landvejen. Vaarst blev vor stationsby. Den voksede og Fjellerad turde ikke bygge mere. Konkurrencen blev følelig og det triste hændte, at poststedet også blev taget fra byen. Det blev Fjellerad pr. Vaarst og postvognen skal være endt som lysthus hos mejeribestyreren. Da så også højskolen også blev nedlagt, må det have set lidt trist ud i Fjellerad. Men man lod sig naturligvis ikke sådan går på. Man holdt ærens fane højt og fik elektricitetsværk. Gårdbrande gav smukke nye gårde, og det store andelsmejeri , der kan ses langt omkring, blev bygget. Og ser man så på de sidste år, så ved vi jo alle, at en jernbane ikke længere er sådant noget enestående, hverken til befordring af mennesker eller gods, men at automobilet er godt, ja måske bedre. Landevejen vågner efter årelang hvile og begynder igen at trække. Rutebiler og lastbiler farer ustandseligt gennem Fjellerad; gode venner kommer let til og fra: byen liver op og bliver selv bilcentrum. Fjorten Fordvogne brummer lystig  ud og ind, og de fleste af dem bringer penge til byen. Nye huse er byggede af tilflyttede håndværkere. Lyse og pæne lyser de op imellem de ældre. Træer har i årenes løb fået lov til at vokse op og fylder hullerne imellem Huse og gårde, så byen , trods sin udsatte beligghed, nu er ret lun for vinden. Og spørger man om byen har seværdigheder, så mangler de heller ikke: Den store minde sten over Thomas Bjørnbak ved Byens afholdshotel, de nydelige hypermoderne gårde, det smukke mejeri og dyrlægens interessante frugthave med sjældne træer og urter. Der kan ikke nævnes det håndværk eller den virksomhed, som ikke har sine dygtige repræsentanter i byen, (se i øvrigt omstående annoncer). Her er maskinsnedkeri og FORD-reparationsværksted. Her dyrlæge og læge. Og så eksporterer vi brød og øl fra eget bageri og bryggeri, og smør, svin og korn ikke at forglemme. Og så har byen en kogekone, der er kendt og skattet over det meste af Østhimmerland. En Fjelleradbo.

Graver M. MORTENSEN Gunderup Påtager sig vedligeholdelse af gravsteder. Alle slags gravplanter leveres og plantning udføres smukt og billigt. Tlf. Fjellerad  11	En god og billig SKUMMETMÆLKSOST fås på VAARST ANDELSMEJERI Tlf. Vaarst nr.8	HVORFOR er kornet så vægtigt i Vaarst og omliggende byer ? FORDI der tilføres kridt fra N. C. Bunderups bekendte kridtgrav. Indhold 92% kalk	Bendrejerfirmaet  Christensen & Andreasen  Aalborg Vil i år forsøge at oprette et dansekursus i Vaarst i marts måned.
HAALS  DETAILHANDEL Anbefales egnens beboere N. ANDERSEN, købmand Tlf. 21	Undertegnede anbefaler sig med levering af gode skæretørv i 1924. HØ og HALM sælges Fr. Guldbæk, Vaarst	ALLE køber sine smågrise i Vaarst hos undertegnede:    Bjørnbak Johansen, Chr. Hansen og Jens Krag	VAARST MØLLE anbefaler sig med salg af  MEL, FODERSTOFFER, SÆDEKORN, GRUTNING m.m. Korn modtages til treoring  .                      Tlf. 37     Cilius Nielsen
FJELLERAD NY SKOTØJSFORRETNING Reparationer fineste udførelse.   Fodtøj efter Maal  Spec. Fortøj til vanskelige fødder.    M. Hansen	Fjellerad ældste  MALERFORRETNING  Alt malerarbejde, såvel bygnings som Møbel- og Vognarbejde udføres propert til billigste priser.  Tapet, rullegardiner samt alle slags tillavede malervarer anbefales. Ekstrafin japan-gulvlak-fernis. MARTIN MADSEN Telefon 50   Telefon 50	Fjellerad  Auto- og Maskinsmede  Værksted  V. Thomsen	Min Malerforretning bringes i Publikums venlige erindring. Alt, faget vedrørende, garanteres udført samvittighedsfuldt og billigt. Tapet, Extrafin Gulvlakfernis A.   Larsen Maler og Vognlakerer Telefon 48 Fjellerad
Fjellerad Maskin & Møbelsnedkeri Bringes i velvillig erindring. Arthur H. Jensen	Vaarst Malerforretning bringes i velvillig erindring C.     V. Davids Vaarst	M. CHRISTIANSEN, Exam. Vogn- beslagsmed GUMMI OMLÆGGES NYE OG GAMLE HJUL Vaarst st..	ALEX CHRISTENSEN VAARST,  telefon nr. 6 Anbefaler sig med alt til bygningsbrug, cementmursten, cementtagsten, cementrør, alt af egen produktion. Tilbud på forlangende

Vaarst by Når jeg er bleven anmodet om at skrive nogle betragtninger om min kære fødeby, gør jeg det selvfølgelig gerne, men jeg må forudskikke den bemærkning, at mine antegnelser derom må blive meget sammentrængte og kortfattede, eftersom der kun er givet mig en meget begrænset plads. Først kan jeg ikke undlade at gøre en historisk oplysning, denne: at i det 16. århundrede boede en adelsslægt ved navnet Rod på Vaarstgård. Thomas Rod, 1508. Sønnen Ford Rod 1527—15, Morten Rod 1536-1558. Thor Rod øvede også stor virksomhed i den lykke at have flinke og Norge. Morten Rod blev optaget i Ridderskabet 1536 og i en fortegnelse over adelen som hylder Kong Christian samme år, nævnes Morten Rod til Vaarst. Min fætter Klaus Gjerding, der er den der har udarbejdet beretningen om slægten Rod, slutter således: Efter delingen 1566 er Vaarstgård næppe blevet samlet mere. Sagnet siger, at den sidste ejer lo den dele mellem sine tre sønner, men dette er vist ikke rigtig. Deres jord skal nu ligge til de tre sønderste gårde i byen. På den gamle gårdsplads har disse tre gårde stået, men er nu udflyttet. På stedet er der endnu at spore levninger af bygninger med kældre og lignende, der tyder på mere end en almindelig bondegård. Derefter vil jeg anføre: for ca. 80 år siden levede og virkede  35 familier på Vaarst jorder. Af disse er nu kun tre tilbage, nemlig Chr. Andersens enke, Klara Kirstine og Mads Sørensen og undertegnede. Nu for tiden lever 110 familier  Byens omgivelser var dengang såre tarvelige. Vest om den, hvor Agermarken til de i byen liggende gårde og huse, har en betydelig stigning, ligger der mange spredte bakkeknuder af ret betydelige størrelser, der kun var bevoksning med lyng. Nu er de prydede med kraftige plantninger, der giver landskabet et forskønnet syn og skermer de lettere jorder der øst for, når vestenstormen raser. Men lige umiddelbart vest for byen ligger der en ca. 20 td. Land stor sandbakke, hvor husmændene den gang når blæsten rasede, var der sandfog, meget generende for byens borgere. Efterhånden vågnede tanken om at få dette bakketerrain beplantet. Ved igennem mange forhandlinger med grevskabets altid humane og imødekommende besiddere, lykkedes det omsider at få arealet købt. 14 mand ejer det. Der blev straks taget fat på plantningen og nu efter 30 års forløb, er der en ret god skov, der nu bringer hygge og lunhed for byen. Få landsbyer, som denne ligger så smukt især set fra øst, når man kommer med banen eller man en sommerdag befinder sig i byens kæer. Den mand der først begyndte at beplante bakkeknuderne var Mads Sørensen. Til byen hører forholdsvis ret betydelige kærstrækninger, som det første jeg mindes gav liden udbytte, men der var allerede begyndt på udgrøftning og opdyrkning af disse, og de gav nu godt afgrøder til støtte for avlsbrugerne. Besætningerne var ret fåtallige og tarvelig holdte, 7 á 8 køer med nogle ungkreaturer og kalve. På de fleste gårde holdtes et par arbejdsstude, de kunne undertiden bruges til 15-års alderen. Hesteholdet var i antal som nu, men typen var meget tarveligere. Men derimod var fåreflokken på 20 á 30 stk. i hver gård. Svinene kun 2 stk. hvoraf den slagtedes til julen, den anden til påsken. Meget sjældent holdtes en griseso. Pinselørdag var som regel den tid, hvor den nye svinebesætning skulle købes i Aalborg. De af byens beboere. Der den gang var i deres bedste kraft, var som unge fødte og opvoksede under de for landet så frygtelige år. Vel var stavnsbåndet opløst og hoveriet udøvedes efter bestemte regler, men krigen, statsbankerotten ogde meget ufrugtbare år i tyverne, havde de oplevet og disse kår havde vænnet dem til flid og sparsommelighed. Således kom de til  at virke i og opleve opgangstiden. Avlsredskaberne var i tiden betydelig forbedrede. Svingploven havde afløst hjulploven. Mads Sørensen, hvem jeg besøgte i går, udtalte, at han som dreng havde pløjet med hjulplov. Svenskharven, Extripator, kom tid efter anden til benyttelse. Brakken var ved at blive almindelig her. Sædskiftet var som regel: brak, rug og raps, 6-radet byg, kartofler og ærter, 2 kærver med havre, den sidste kærve isået kløver og Tomotheè, så 3-års græsmark. Kornsalg var da almindelig, men der var også nok at koste på: forbedring af bygninger, besætninger, avlsredskaber og indbo.  Det siden 1811 forbedrede skolevæsen havde vel også i nogen grad højnet beboernes tankesæt og gjort flere af mændene modtagelige, så de nøjere fremskridt, der såvel fra statens side som fra de enkelte fremsynede mænds vejledende forsøg i flere retninger. Tid efter anden førtes forbedringer ind i bedrifterne. Det næste slægtled kom til at virke under gode kår. Opgangen efter krigen 1864  (det år var der en rig høst i Nordjylland) varede ved op igennem årene til 1883, dette år og 81, 85, 86 og 87 var mere eller mindre frugtbare, men ikke nok dermed. Varepriserne faldt betydeligt og driftsomkostningerne steg ikke lidt. Jeg må nævne dette for denne og kommende slægters skyld – måtte vi blot nu blive forskånede for lignende forhold. Vor lille by lå førend vi fik banestation her noget afsides. Nu er færdslen jo særlig god. Vej til Gudum, Torderup, Gunderup og Fjellerad og Lindenborg. Endnu mangler byen en fortsættelse af sin kærvej til Komdrup over Refsnæs  jorder. Fri jord til denne er tilstået og et ret betydelig beløb til bekostning af en bro over Lindenborg å, blev tegnet for nogle år siden, men på grund af forholdene har man måttet stille sagen i bero til bedre tider.  Jeg kan ikke undlade at omtale byernes skoleforhold igennem tiden. Den første lærer jeg fik lov at besøge, da jeg var 3 ½ år gl. var Lassen. Han døde i sine bedste år, efterlod sig enke og 5 børn. Det var under trange kår, men familien var afholdt og byen støttede dem på forskellig måde. Derefter kom Borch, også en efter den tid dygtig lærer. Han var så velvillig  overfor Mads Sørensen og mig, at vi gik til ham i aftenskole i 4 vintere. Da han tog sin afsked først i 70, kom lærer Lauridsen som fik lykke til at virke i ca. 40 år. Jeg er vis på, at mange af hans elever skattede hans solide undervisning. Efter ham kom lærer Svendsen og lærerinde Frk. Dahl. Begge Øver de deres gerning med flid og troskab. Her i byen har baptisterne deres smukke og hyggelige kapel. Det er mig altid en glæde at se, hvor trofast de giver møde til deres gudstjeneste der. At byen har dygtige håndværkere ligesom brugsforening og afholdshotellet drives forsvarlig efter sin bestemmelse, må vi være taknemmelig for. Også at byen har sin mølle, sit vand- og elektricitetsværk, er næsten en selvfølge.  Uagtet, at der lever 12 familier her i byen, der har deres slægtsrod over 100 år tilbage i tiden, hvilke jeg kunne fremsætte bemærkninger om, må jeg af hensyn til pladsen her i bladet indskrænke mig til kun at nævne, der dengang gik i spidsen for de nyere forbedringer, nemlig Søren Madsen, Christen Næsby, Søren Svendsen og min fader Frantz Johannsen. Men frem for alt har vor by haft den lykke at have gode kvinder, ja hvilke velsignelser for slægterne. Af disse være det mig tilladt, uden forklejnelse af de øvrige, at nævne ”Lykke-Margrethe”. Hun døde 1869, 92 år gl. var altså født i 1777. Vi var naboer i 28 år: I hendes lille fattige hjem har jeg haft mange gode stunder. Bliver det mig forundt at leve endnu  nogle år og være rask, er det muligt at jeg skriver mit livs erindringer og oplevelser. Deri vil jeg tegne den gode, gamle kvindes livsforhold efter hendes udsagn til mig og mine samtaler med hende. Vi har jo begge levet på samme grund som adelsslægten i sin tid. Hvor hendes lille hytte lå, er der nu af murermester Hansen opført en fineste villa. Han har lovet mig at påmale dette ”Margrethe Lykkegaards Minde”. Det som jeg igennem  de mange år  har erfaret og som har glædet mig meget, er det karaktertræk som altid kommer frem hos byens beboere, når trange kår hjemsøger en familie, da er der deltagelse og redebon hjælp at vente. Ja, måtte dette sindelag være fremherskende hos os. For at bevare sundhed på sjæl og legeme har livet lært mig, næst efter guds hjælp, at leve med dagen og gøre sin gerning med solen. Dette nævner jeg her som slutning og henstiller til alle, hvem disse linier måtte falde i hænde, at ihukomme. Modtag alle min hjerteligste hilsen Vaarst, den 11. februar 1924. Claus Johannsen.

Den bedste KAFFE fås hos NIELS SMIDSTRUP, VAARST	AAGE GULDAGERS Sadelmagerforretning Vaarst  Telefon nr. 49 Anbefaler sig med alt til faget henhørende	C: J CHRISTENSEN Skrædderforretning                Vaarst   Anbefaler sig med alt til faget henhørende	KØB DERES CEMENTMURSTEN Hos Stinus Hansen Vaarst st.
ALT MURERARBEJDE Udføres til  BILLIGSTE DAGSPRIS Martin Jensen, Vaarst Telefon nr. 39	Ligeledees de bedste CIGARER og TOBAKKER. Alt i sygeplejeartikler, sygevat, Kruschensalt og Sybilles eleksir. Den bedste Kreolin samt alt i malervarer Telefon  Vaarst nr. 5	HAALS SMEDEFORRETNING Alt beslag og alle maskinrep. Udføres. A: CHRISTENSEN	KONTANTFORRET-NINGEN I VAARST Anbefaler sig med et righoldigt udvalg i  M a n u f a k t u r, trikotage, herreekvipering, arbejdstøj m.m. til billigste priser. C H R.  H A N S E N Telefon Vaarst nr. 18
VAARST GYMNASTIK- FORENING Afholder opvisning Søndag den 16. marts kl. 7 ½ på hotellet i Vaarst Leder lærer Th. Svendsen God musik under opvisningen. Efter opvisningen bal Bestyrelsen	HOTEL ”LYKKESHOLM” Vaarst  telefon 14 Anbefaler sig til de ærede rejsende med gode værelser, godt køkken og proper betjening, samt til egnens beboere med lyse og rummelige lokaler  til små og store selskaber til meget små priser. Bilgarage og staldplads for kortere eller længere tid	F J E L L E R A D Sadelmagerforretning Alt faget vedrørende udføres 1.       kl. arbejde – billige priser JOHS. Laursen	F J E L L E R A D Bager og Konditorforretning             anbefales telefon 4                 CORTZ
GUNDERUP DETAILHANDEL Prøv min landskendte kaffe – uovertruffen i aroma og smag Alt i kolonial Karoline Rasmussen Telefon Fjellerad 11	Vaarst Brugsforening Anbefaler sig med ALT I KOLONIAL  m.m. NB - prøv vor velrenommerede kaffe Glerup	Fjellerad Vognmandsforretning V. Sørensen Telefon 42	Sognets bedste kaffebrød Fås hos Paula Jensen, Fjellerad

HAALS OG OMEGN Enkelte rids af fortidshistorien Disse linier bliver ikke nedskrevne i den formening, at de skal være en fyldestgørende beskrivelse og udredning af de topografiske, historiske og andre forhold, der knytter sig til egnen, dertil er den givne plads i et så lille skrift  alt for indskrænker. Endvidere har der ikke i denne anledning været tid til at gøre vidtgående studier, så nærværende redegørelse bliver højst ufuldkommen og spredt og må opfattes som et forsøg. Gunderup sogns sydlige del begrænses i hele sin udstrækning af Lindenborg å, der her løber i østlig retning, indtil den ca. 1 km. Øst for Lindenborg optager Skibsted å, bøjer i nordlig retning.  Den ret smalle ådal forenes ved Buderupholm med dalstrøget Støvring- Aalborg. Disse dalstrækninger har indtil for 2-300 år siden været fjordarme eller om man vil et sund. Gunderup-Nøvling og Ferslev-Dall-Volsted sogne har  i sin tid været en ø. Haals der måske er den ældste by i sognet, har altså oprindelig været en fjordby, idet kærstrækningerne går helt ind til byen. Haals er en meget gammel by og dens oprindelige indvånere har sikkert været drabelige vikinger, der med høvdingens stolte snekke i spidsen, er stævnet ud på togt til fjerne kyster. Det er sikkert også en viking, der har givet byen navn, idet Haals i ældre tid benævntes Hadels eller Hadils by. Som tilfældet er med andre gamle navne er navnet i tidens løb blevet til Haals, idet Haals i dialekt udtales som å og d´et bliver stumt. Ved hjælp af oldtidsminder kan det med sikkerhed godtgøres, at Haals er over 1000 år gammel, eller fra før Gorm den gamles tid. Det oldtidsminde, der her tænkes på, er den store runesten i våbenhuset i Gunderup kirke. Om denne runesten meddeler Claus Johannsen, Vaarst på den tavle, som nu er ophængt i våbenhuset: ”Den store sten kan jeg mindes, lå på Haals marker omtrent 25 alen fra vejen. Jeg har som dreng stået der mange gange. Så vidt jeg ved kaldes pladsen Aphøj. Den blev for så vel 65 år siden ført til Gunderup kirkegård, hvor den lå til højre lige indenfor stenten i mange år. Min farbroder, Claus Johannsen, der var lærer i Gunderup, fandt på at tage en genpart af runerne, det lod sig gøre på den måde, at når der lå rimfrost på stenen, lod han sin finger følge runerne og optegnede samme, hvorefter han indsendte aftrykkene til København til oversættelse”. Det er altså ganske sikkert, at runestenen er rejst af vikingerne i Hadels by. Vi ved fra vore oldtidsgrave, de gamele kæmpehøje, at forfædrene jordede deres døde på steder, hvorfra der var videst udsyn. På det sted runestenen fandtes har der været en kæmpehøj, altså en oldtidsgrav pg pladsen er er højt beliggende og med et herligt og vidt udsyn. I digeskellet lidt vest for vejen mellem Haals og Fjellerad er der en hævning i jordsmonnet, som angiver højens plads. Diget benævnes den dag i dag ”runediget”. Og hvilket budskab bringer runerne så om de hedenfarne tider?. Jeg vil lade dem tale for sig selv: ”Toke rejste denne sten og gjorde dette mindesmærke efter sin svigerfader Api, en god kæmpe, og efter sin moder Tove, de ligger begge i denne høj. Api undte Toke sin gaard (sit fæ) efter sig” Takket være oldtidsfædrenes ærbødighed for de døde, har efterslægten gennem denne runeindskrift et kulturbillede af stor værdi. Selve runetegnene fortæller os, at tiden må have været Gorm den gamles tid, altså mindst 1000 år siden. Og indskriften fortæller os, at en svigersøn viser ærbødighed overfor sin svigerfar og mor. Men indskriften fortæller os tillige, hvad der har stor kulturhistorisk værdi, at ejendom også den gang kunne gå i arv til svigersønnen. Endvidere fortælles jo direkte, at der dreves gårdbrug på den tid. Byens omfang og størrelse er sikkert ikke forandret meget i tidens løb. Enkelte gårde har vel skiftet plads, men andre har uden tvivl liget på samme plads, Haals´ jorder har antagelig været drevet i fællesskab, så længe fællesdrift har været kendt og brugt (ca. 1000 år). Rimeligvis har også nogle af de nyværende skel mellem gårdenes marker oprindelig været skel mellem byvangene. Alle gårde og jorder har i sin tid hørt under grevskabet Lindenborg, men er nu alle selveje. En enkelt af gård er dog lagt ind under grevskabet, nemlig ”Færgeålgården”, som vistnok oprindelig har ligget i en slugt lige vest for landevejen mellem Lindenborg og Fjellerad, lidt nord for bivejen mellem landevejen og Haals. Man skal endnu kunne finde enkelte rester af sten. Bivejen , som går tværs over markerne, kaldes i daglig tale Fiålvejen eller Fjålvejen,ligesom marker og diget deromkring benævnes Fjålmarken og Fjåldiget. Såvidt jer har kunnet forstå har det en overgang heddet f.eks. Ferriålmarken.. Der findes mange stednavne. På en gård, Martin Skaarups findes der over en snes forskellige, ja endog enkelte agre har sit særegne navn, f. eks. Bødkerens ager, Jens Grejsens Ager og Præstens ager. Et lille afsnit skal helliges skolernes historie, skønt jeg ikke har så fast et grundlag at bygge på.  Grev Ernst Heinrich von Schimmelmann, som døde 1831, oprettede de såkaldte Schimmelmannske skoler og mellem disse var Haals skole. Denne skolebygning er ikke mere, men skal have ligget på det sted hvor Martin Backs kohus ligger. Denne skole blev opretholdt af grevskabet, ligesom også dette ansatte lærere og betalte dem løn. Af et brev fra 6. aug. 1887 fra inspektør Clausen til grev Schimmelmann, som da boede i København, fremgår det, at skoleholderens kone har været synsk. Det hedder bl. A. i brevet: ”Hvad skolemestrene i i Blendstrup og Haals angår, så er den første noget forbenet og den anden kunne måske blive bedre, når blot hans kone ikke indbildte sig at høre til De Udvalgtes Forsamling og at modtage overordentlige åbenbaringer fra Frelseren” Skoleholderen hed for øvrigt Peder Pedersen (Nørholm)  og kom senere til Fjellerad, han endte som sognedegn i Mou. I begyndelsen af 1880 flyttedes skolen til Fjellerad, her gik f.eks. Gregers Jensens Far og Mor til skole.  Da det var en ret lang vej for de små at gå, blev der indrettet en pogeskole med tilhørende lejlighed i udhuset ved siden af indkørselsporten i den gård, som nu ejes af Jens Bonderup. Her har f.eks. afdøde Poul Chr. Poulsen gået i skole. Læreren som ikke havde nogen eksamen, gik under det ikke særlig tiltalende navn ”Fjet-Jens”. Skolen stod imidlertid højt i kurs. Den ejede nemlig noget, som dengang var ualmindelig og som ikke fandtes andre steder i Haals, Fjellerad eller omegn. Den ejede et stueur, et af disse gammeldags med lang perpendikel og tunge lodder. Dengang havde Haals tit besøg af folk fra Fjellerad og når de kom hjem spurgtes der altid: ”Hvad var klokken i Haals”. Desværre findes dette sjældne historiske ur ikke mere i Haals, men er erobret til Fjellerad. Jeg har ladet mig fortælle, at det den dag i dag udmåler tiden i dr. Bindslevs kontor. Sic trancit gloria mundi  ! . I 1858 flyttedes skolen igen til Haals, idet den nuværende skole byggedes. Først i 1891 fik Fjellerad sin egen skole. Tid og plads tillader ikke at behandle flere emner i denne artikel, hvor fristende det end kunne være at omtale, hvad der knytter sig til Haals bro og de gamle landeveje over Oppelstrup (Op-holds-torp) til Aalborg. Endvidere vade- og færgestederne ved Haals og Borgdal og endelig de mange sagn og fortællinger, der knytter sig til steder og personer. Henrik Møller.

FJELLERAD TØMRER- OG SNEDKERFORRETNING Lager af møbler, ligkister og ligtøjer. Bestilling er modtages på levering af kranse fra 3 kr. Opskæring af træ udføres GR. P. JENSEN, FJELLERAD	M. Norups Srædderforretning          Anbefales Telefon 30    Fjellerad	GUNDERUP DETAILHANDEL Prøv min landskendte kaffe – uovertruffen i aroma og smag Alt i kolonial Karoline Rasmussen Telefon Fjellerad 11	Vaarst Brugsforening Anbefaler sig med ALT I KOLONIAL  m.m. NB-prøv vor velrenomerede kaffe Glerup
FJELLERAD BRUGSFORENING Vor bekendte kaffe og vort ekstrafine flormel bruges i enhver husholdning. Hønsefoderet KRAFT føres. Telefon nr. 3	. DAMS SKOTØJSFORRETNIN Fjellerad Alt arbejde, faget vedrørende --udføres til billige priser— Telefon nr. 40	RUGEÆG Hvide italienere Gule Orpingtons   Fra 1. marts afgives bageæg af ovennævnte racer a´ 10 øre pr. stk. ved afhentning C.     BECK, Distriktsmontør Fjellerad - telefon nr. 12	Tværstr. Pl. Rocks. Af min kendte, fine kontrollerede stammmer afgives rugeæg fra 1. marts. Afhentning pr. stk. 40 øre. Og modtages til udrugning på maskine efter nærmere aftale. Telefon nr. 60 Fjellerad  LÆRER H. MØLLER HAALS
Sølvplettede Hamburgere Af denne pragtfulde race (Aalborg Amts fineste) afgives et begrænset antal rugeæg a´50 øre pr. stk. ved afhentning. Kåret i 1. kl.s i Aalborg Telefon nr. 60 Fjellerad LÆRER H. MØLLER HAALS	AUTORISERET FORD FORHANDLER The universal car For hele Danmark H:S: LINDHARDT

SKOVSTRUP For nogle timer siden fik jeg at vide, at der i Vaarst og omegn, skulle startes et blad. Ho, ho, tænkte jeg, der må smedes men jernet er varmt. En redaktions-sekretærplads ved samme var ikke at foragte. Der må skrives, men hvad skal jeg skrive. En ansøgning er for tidlig, da jeg ikke kender redaktørens navn, bladets navn, højre-, venstre-, social- eller erhvervsblad, det kan blive til hvad det skal. Nej!, jeg vil skrive en humoristisk artikel, og da jeg har hørt, at der i Vaarst skal spilles dilletant og koncert i veldædigt formål, vil jeg gerne støtte samme efter ringe evne. Ja, tænk dem herrr redaktør, Vaarst dilletanter, fr rt bekendt fra Skagens gren  og langt på den anden side af Kongeåen for deres spil. De spillede i Vaarst for fuldt hus en måned, ja længere. De kunne ikke holde op igen. De spillede i Aalborg, den røde lygte var allerede ude dagen før forestillingen. De spillede ”Livet på Hegnsgaard” , sikken et spil, de professionelle skuespillere var lige ved at melde pas. Ja og Smedes stykke fra Sønderholm spillede de også i Vaarst, smeden sad såmænd og græd nede i parkettet. Ja, og så har jeg hørt at Skovstrup sangforening, et kor for blandede stemmer med assistance fra Torderup, en alt og 1. bas fra  Mou og så dertil kommer en prøvet og dygtig dirigent med et fint øre, der retter den mindste mislyd, stiks og årvågen til fingerspidserne, ja så er det sagt. En kirkekoncert for et par år siden er endnu i frisk minde. Ja, Skovstrup kan være stolt af at eje en sådan sangforening. Skovstrup er ingen almindelig landsby længere. Elektrisk lys stråler over den hele by. I byen banken for Gunderup-Nøvling kommune. Formanden og kontorpersonalet bor i byen. Der er station for bilruten Kongerslev hos købmand Karstensen. Jeg var lige ved at gå på vandet forleden dag, da jeg gik i min have og kiggede efter vintergækker. Pludselig hørte jeg en dejlig  musik i det fjerne. Nå, tænkte jeg, nu har Skovstrup vist fået en radio antenne station, men jeg blev dybt skuffet, da jeg dagen efter erfarede, at det var Jens Eriksen, der var ved at rive sine havrestubbe. Når ståltænderne i riven gled over de frosne knolde, frembragte de den dejligste musik. Jeg kom egentlig fra Torderup by, da jeg omtalte assistancen derfra. Jeg tror ikke de gode bymænd får tid til at komme til dilletant og koncert, det skulle så være Chr Dyr, han er voldsomt interesseret i musik. De andre gjæve mænd har ikke tid til at gå til elektriske møder. De kan ikke blive enige, hvorfor? Jeg tror at vide grunden Se Chr. Dyr har jo hele 7 lynafledere på sin gård og de gode borgermænd er bange for at Chr. Dyr skal suge hele stærkstrømmen til sig. Jeg tror snarere de får en radiostation. Ja, hr. redaktør, sådan noget nyt er jo ikke passeret i den sidste tid. Stop Lidt! Forleden kom jeg gennem Lundby. Hr. Stenild har vist solgt bilen. Han kom sindigt gående og så misfornøjet ud. Lundby er jo egentlig en historisk by. Slaget ved Lundby husket af mange. Kassereren for Sparekassen, Hr. Holme bor der. På forhånd tak for optagelsen N.

Ansvarshavende redaktør: Bjørnbak Johansen,Vaarst. For annoncerne Lærer Møller, Haals.