Lundby:

Lundby indskrev sig i verdenshistorien den 3. juli 1864

Slaget ved Lundby 1864, kirkebogen fortæller:

Afskrevet af vores medlem i Sjællands Odde, Eigil Gregersen.:

I den ulykkelige saakaldte anden sleviske Krig som i Aaret 1864 førtes mellem Danmark paa den ene Side og de to Tyske Stormagter Preusen og Østerige paa den anden side med det øvrige Jylland, Gunderup og Neufling Sogne hyppig foruroligede af fjendtlige Tropper og belastede med Indkvartering samt med betydelig Udskrivninger af Forpleiningsgjenstande, navnlig Brød, Kjød i levende Kreaturer, Hø og Halm, der alt blev ført til Aalborg hvor Fjenden havde et stort Magasin, og hvor der desuden var en Vognpark i hvilken Sognenes  Befordringer ofte mange dage ad gangen måtte staa parate til Fjendens Afbenyttelse til Allehaande Kjørsler. En 6 Ugers Vaabenhvile der ikke førte til fred, endte den 26 Juni, da Krigen atter udbrød og flere tyske Troppemasser oversvømmede hele Jylland. Da skete det, en fjendtlig styrke paa omtrent 240 Mand Hestefolk og Fodfolk under anførsel af en Major Krug van Nidda, Loverdag aften den 2 juli Syd fra rykkede ind i Gunderup By og lejrede sig i Præstegaarden, hvor den bivuakerede. Efter adskillige Rekvisitioner , og navnlig Frokost til samtlige Fodfolk over 130 Mand, rykkede den hele styrke hen ved Klokken 3 Søndag Morgen 3 Juli Igjen ud af Præstegaarden og begav sig Nordpaa ad vejen til Aalborg. Den saaledes i Fjendevold tilbragte Nat, der for Byens og Præstegaardens Beboere var i høi grad pinlig og angstfuld, blev desværre afløst af en morgenstund, der medførte en højst sørgelig og rædselsfuld Begivenhed. Omtrent en halv Time efter Afmarsen, kom nemlig vesterfra danske Tropper ilende gjennem Byen for at indhente Fjenden. De bestod af  1ste Regiments 5te Compagni, med 16 Dragoner, noget over 200 Mand under Anførsel af Oberstlieutnant Bæck. Vore Kjære danske Soldater, der brændte af glødende Kamplyst styrtede ved Lundby heltemodigen ind paa fjenden, men Hærskarernes Herre Kronede ikke deres tapre Angreb med sejer. Ak! de skulde lide, og lede i en kortvarig Kamp et synderligt Nederlag; Kun omtrent 80 Mand undkom til Aalborg paa vejen gjennem Sæderup og Neufling. Af de øvrige faldt mange som fanger i Fjendens Haand, mange blev saarede og 21 blive fundne døde på valpladsen som drak deres unge varme Hjerteblod. Af disse faldne Krigere blive ved en overilet foranstaltning 8 ført til Aalborg, men de øvrige 13 bragte til Gunderup Kirke, hvor de midlertidig lagdes ind i Vaabenhuset, dog blev paafølgende dag en af disse 13, en juridisk Candidat Sørensen Præstesøn fra Sjælland, afhentet af udsendinge fra hans Familie, for andetsteds at jordes. De tilbageblivne 12 fik den 6 Juli en i al maade hæderlig Begravelse, der bivaanedes af mange Hundrede af Omegnens Beboere, der alle dybt nedbøjet af Smerte, vare komne tilsammen for at bevise dem deres sidste Ære, ved at bære og ledsage dem til deres tidlige grav. De indføres nu her i Kirkebogen i den orden hvori de ved hinandens side fra nord til Syd, i en rigt bekranset Fællesgrav blive stedede til Hvile paa den nordre Del af Gunderup  ( fortsættes på Pag. 599 og 600 ) Kirkegaard, hvor Graven vil blive omfredet og prydet med et Mindesmærke, der anbefales til Efterslægtens Kjærlige Omsorg og bevaring.