Gunderup:
er landsbyen som ligger navn til sognet, her den smukke gamle, hvide landsbykirke placeret, lige øst for byen
Forfædre til Præsten Peder Schytte
Runestenene som står i Gunderup kirke kan også studeres på følende adresse: http://home.no.net/ahrunes/ Klik derefter på Danish Runic Inscriptions.
Branden i Gunderup - 1924
Den 5. April 1924 skrev Aalborg Stiftstidende om branden i Gunderup:
To store Gaarde og to Huse i Gunderup er i nat nedbrændt 32 Kreaturer og 3 Plage nedbrændte.
Ilden er Sandsynligvis opstaaet ved kortslutning og den samlede Skade anslaas til godt 100.000 Kr.
I Nat har der I Landsbyen Gunderup raset en voldsom Ildebrand, der en Tid lang truede med at sprede sig til alle den lille Bys sammenbyggede Gaarde. Ilden blev opdaget ved 11½-Tiden af Landmand Johan Sørensen, der var paa vej hjem. Omtrent samtidig opdagede hans Fader Murer Jens Peter Sørensen Ilden, idet der slog Flammer ud af Ladebygningen paa Enke Else Margrethe Haals´s Gaard, der bestaar af tre sammenbyggede, straatækte Længer og et nyt stuehus. Gaarden er den vestligste i Byen, og da Vinden kom fra Vest, regnede Gnisterne ned over Taget paa Nabogaarden, der tilhører Gaardejer Chr. Christensen. Johan Sørensen slog straks Alarm, men det viste sig, at kun Karlen og en Dreng på Else Margrethe Haals´s Gaard var hjemme. Pigerne var paa Besøg i en af Nabobyerne og Ejersken, hendes Broder og et Par andre af Gaardens Folk var i Teatret i Aalborg.
De fleste af Landsbyens Beboere var i Aalborg
Ogsaa fra de andre Gaarde var Ejere og Folk i Aalborg, hvor de var i Teatret til ”Ridderen af Randers Bro” og Byen var derfor nærmest affolket. Ilden bredte sig med rasende Hast. Meterhøje Flammer slog ud af Længernes Straatag og i Staldene brølede Kreaturerne og sled i deres Hovedtøj for at komme løs, men de var redningsløst fortabt. Ilden havde saa voldsomt fat, at det var umuligt for de faa Mænd at trænge inde i Stalden og befri de stakkels Dyr. Der blev efterhaanden roligt derinde. Den kvælende Røg gjorde Ende paa Lidelserne. Ogsaa Hestestalden var det umuligt at trænge ind i. Her stod tre Heste og tre Plage og sled i Deres Hovedtøj for at komme fri. Det lykkedes de tre Heste at rive sig løs og forvildede af Ild og Røg styrtede de i vild flugt ud af den aabne Stalddør og fortsatte ud i Natten.
Hestene løb hjem til deres Fødegaard
Senere fik man at vide, at de ved 12-Tiden var kommet ind paa Gaardspladsen i Gdr. Klitgaard Jensens Gaard i Skovstrup, der ligger en god Mils Vej fra Gunderup. Den ene af Hestene er født paa denne gaard og blev for ca. 3 aar siden købt af Enkefru Haals, der er søster til Klitgaard Jensen. Denne kom netop ved 12-Tiden hjem fra et Vælgermøde og blev urolig over at finde de tre forvildede Heste i sin Gaard. Han tog derfor straks afsted til Gunderup og fandt der sin Søsters Gaard i Ruiner.
Ilden breder sig med rivende Hast
I løbet af faa Minutter var alle tre Længer til Margrethe Haals´s Gaard omspændt af Flammerne og Gnisterne regnede ned over Chr. Christens straatækte firelængede Gaard, hvor de hurtigt antændte. Her lykkedes det dog Landmand Sørensen, der opdagede Ilden, at faa Kreaturerne reddet og efterhaanden kom der folk til. Det var imidlertid umuligt at vække Nabocentralerne. Kun med Fjellerad kunne man faa forbindelse og herfra alarmerede man Redningskorpset, der straks sendte sit Slukningstog afsted.
Endnu to Huse i Flammer
Imedens rasede Ilden med uhyre Voldsomhed og de lokale Slukningsredskaber var for primitive til at kunne nogen som helst Nytte. Ilden bredte sig kort efter til Boelsmand Aage Andersens Hus og til et Udhus til Jordemoder Fru Hjelms Hus. Det lykkedes at redde Andersens Kreaturer og en del Indbo. Ogsaa en del af Indboet fra Chr. Christensens Gaard blev reddet, men ellers nedbrændte baade Christensens Gaard og Andersens Hus samt alle Længerne til Enkefru Haals´s Gaard til Grunden.
Falck i Arbejde
Da Slukningstoget ankom, stod begge Gaarde og de to Huse i lys Lue og om slukning af det kæmpemæssige Baal var der ikke tale. Redningsfolket koncentrerede derfor sit Arbejde paa at begrænse Ilden, der truede med at brede sig til de øvrige omkringliggende Gaarde, ligesom man gjorde sig Anstrengelser for at redde det tegltækkede Stuehus til Enkefru Haals´s Gaard. Navnlig var den nærmeste Gaard mod Øst, der tilhører Gdr. Anders Villadsen stærkt truet og man maatte stadig dænge Vand over Ladens og Staldens Tag. Ved ihærdige Anstrengelser lykkedes det ogsaa at redde Gaarden, ligesom man fik reddet Enkefru Haals´s Stuehus. Allerede ved 1-Tiden var de to Gaarde og de to Huse kun en rygende og ulmende Ruinhob. Da Beboerne kom fra Teatret i Aalborg, saa de allerede langt borte det mægtige Brandskær paa Himlen og da de naaede den lille By, var de to Gaarde og de to Huse allerede redningsløst fortabt.
Et besøg paa Brandstedet – et uhyggeligt og hjerteskærende Syn
I morges tidligt tog en af vore Medarbejdere af sted til Gunderup. Hele den idylliske lille Bys Midtpunkt var da en rygende Ruinhob og Beboerne stod i Smaaklynger og drøftede Nattens sørgelige Begivenhed. Man var opfyldt af Harme over, at det havde været umuligt at ringe Nabocentralerne op og rekvirere Hjælp og en Gaardejer bemærkede, at om Dagen havde man j ikke Brug for Telefon, som man havde om Natten, naar der var fare. Der var almindelig Tilfredshed med Redningskorpsets energiske og udmærkede Arbejde. Gunderup Kommune er endnu ikke Abonnent, men har ved denne Lejlighed faaet et Bevis for det lille Brandvæsens Dygtighed og Eksistensberettigelse.
Vi gik en Rundtur gennem de rygende Ruiner. Maskinerne stod forvredne og ødelagte og Vognene var forkullede. Kun de nøgne Mure stod igen. I Kostalden til Enkefru Haals´s Gaard laa de døde, forbrændte Kreaturer i deres Baase. Man blev uvilkaarlig grebet af det frygtelige Syn og tænke paa de stakkels hjælpeløse Dyrs Skræk og Lidelser. Tyren havde slidt sig løs. Den laa død lige ved Indgangen til Stalden. Ringen havde den flænget af Næsen. Benpiber stak frem og deres afsvedne Kroppe. Mange af Dyrene var frygtelig forbrændt og forkullede. Andre var blevet oppustede af Varmen saa Bugskindet var sprængt og Indvoldene væltede ud. Det var frygteligt at se. Mest Indtryk gjorde det dog at se Mærkerne paa deres Halse af Rebene, som de med fortvivlet kraft har søgt at befri sig for.
I Hestestalden laa de tre Plage døde i deres Baase. Den ene var næsten helt forkullet. En anden laa med Hovedet trykket op mod Væggen. Hele deres Mule var brændt op, så det hvide Skelet stak frem. Den tredje Hests Ben var brændt helt bort. Kun forkullede Rester laa tilbage.
Vi talte med forskellige af Byens Folk og de var alle enige om at Landmand Sørensen, der opdagede Ilden, havde gjort et stort og paaskønnelsesværdigt Arbejde, idet det lykkedes ham at redde alle Chr. Christensens Kreaturer.
Ildens Opkomst
Allerede i Nat ankom Overvagtmester Klitten og en Kriminalbetjent fra Aalborg til Brandstedet, hvor der holdtes Forhør til kl. 6 i morges. Noget bestemt om Ildens Opkomst kan der endnu ikke siges, men alt tyder paa, at den skyldes en Kortslutning i det elektriske Anlæg. Den er opstaaet i Hjørnet af Margrethe Haals´s Gaard, hvor Lade og Stald er sammenbyggede. I Middags tog Politimesteren fra Aalborg sammen med et Par Kriminalbetjente til Gunderup for at afholde Forhør.
Haals’ gaard, som den ser ud i dag. Billedet er udlånt af Hanne og Søren Haals)
Skaden kan endnu kun anslaaes løseligt, men man mener dog paa Stedet, at den andrager over 100.000 Kr. i alt. Efter hvad man meddeler os, havde Enefru Haals forsikret for ca. 45.000 Kr., Chr. Christensen for ca. 40.000 og Boelsmand Andersen for 9.000 kr. Den nedbrændte Udbygning til Jordemoderboligen tilhører Amtet og er selvfølgelig ogsaa forsikret. Hertil kommer Løsøret.
Et øjenvidne til branden 1924.
Den 9. Oktober 1986 har Inge Buhelt interviewet boelsmand Aage Andersens enke Elna Andersen, som dengang boede Gunderupvej 32. Og hun beretter om ildebranden:
Min mand Aage Andersen og jeg boede i et lille husmandssted sammen med min mands plejemor Trine Larsen og hendes to søskende.
Huset var stråtækt. Der var beboelse i den ene ende af huset og stald og lade i den anden. Vi boede lige overfor Margrethe Haals´s gård.
Ved 23-23.30 tiden blev vi vækket af min svigermor, der råbte, at der ildebrand. Vi greb det tøj der var nærmest og sørgede for at min svigermor og hendes søskende kom ud.
Derefter gik det i fuld fart med at få vores 4-5 køer, to heste samt en so med smågrise ud. Smågrisene kom vi i en sæk, men for at få fat på sækken, måtte min mand ud i laden, hvor ilden allerede havde godt fat langs hanebjælken. Kort efter var vore hjem brændt ned til grunden og alt hvad vi ejede var blevet flammernes bytte, men trods alt var vi glade for, at vi reddede dyrene.
Min mand hjalp med slukningen resten af natten. De andre beboere i byen gav os logi. Min svigermor fik logi hos jordemoderen. Min svigermors søskende hos Stine og Niels Hansen (nuværende. Gunderupvej 4), Aage hos Anders Villadsen (Gunderupvej 8) og jeg selv hos Peter Jensen (Gunderupvej 36).
Dage efter fandt vi vores heste i Gerding. De reddede køer var blevet bundet til træerne i Præsteskoven (Bøgelunden) og der malkede vi dem den næste dag.
Aage og jeg var blevet gift ½ år i forvejen og havde ikke tænkt på, at få mine ting forsikret, så vi fik kun forsikringssummen for huset og Aages ting.
Brandtomten byttede vi med et andet stykke jord, hvor vi byggede det lille hus (med lade og stald), som jeg stadig bor i. (1986)
Endnu et øjenvidne til branden 1924.
Endnu husker jeg, som det var den Dag i Gaar, den store Ildebrand derhjemme i min Fødeby (Gunderup), Natten mellem den 4de og 5te April 1924.
Dagen forud (altså d.4de) oprandt som en virkelig lys og klar Foraarsdag, med Solen højt på en skyfri Himmel fra den tidlige Morgenstund, og fra Bøgetræernes Toppe i Præstegårdshaven lød liflig Fuglesang, alt bebudede den dejlige Tid, der skulle komme.
Flere af Beboerne havde med hverandre bestemt, at de den Dag skulde til Aftenforestilling i Aalborg Teater for at se Stykket ”Ridderen af Randers Bro,” som var kommet meget i Ry. Lidet anende om, hvad Slutningen af Dagen skulde bringe, tog de altsaa ved Aftentid pr Bil til Aalborg. Samtidig med at Teatergæsterne forlod Gunderup, begyndte Himmelen at faa en mere truende Kulør, alt det tidligere paa Dagen saa klare Blaa, blev i Løbet af kort Tid fuldstændig overtrukket.
Blæsten peb og tudede omkring Hushjørnerne og Regnen begyndte nu at piske mod Ruderne, et rigtigt, uhyggeligt Vejr blev det. Ved 9½ Tiden gik jeg, som sædvanlig med min Broder op i Seng, vort værelse var på Kvisten ud mod Haven, derfor var vi afskaaret fra at kunde se det, der nu skete. Længe fik vi ikke Lov at nyde Hvilen, for Klokken godt elleve blev vi vækket af raabet ”Brand.” Det var vore Forældre, der gjorde Alarm; de kunde nemlig inde i deres Sovekammer se det underlige Skær, der viste sig at stamme fra en af de største Gaarde, hvor Ilden slog ud i den vestlige Ende af Laden. Efter at vi i største Hast havde faaet det nødvendige Tøj paa, styrtede vi til Brandstedet; men hvilket Syn mødte der os ikke.
Det var Enkefru Margrethe Haals´s Gaard, der var antændt, Hele Laden var allerede omspændt; og Ilden bredte sig knusende Fart hen ad de tilstødende Længer, hvori der var Ko- og Hestestald. Jeg var en af de første, der kom til Brandstedet. Ingen af Gaardens Folk var til Stede; men tillige med en Husmand, der samtidig med mig kom tilløbende, forsøgte vi at trænge ind i de brændende Bygninger. Kostalden, der laa nærmest Laden, maatte vi straks opgive, da denne var meget gammel og med det uforsvarlige Træloft, der hvert Øjeblik kunde styrte sammen.
Vor opgave var nu at redde Hestene; men kun 4 af dem fik vi ud, saa kunde vi ikke være i stalden længere for røg, og Ilden begyndte nu ogsaa der at slaa ned gennem Loftet. faa Øjeblikke efter vi igen var i den friske Luft, brasede Taget ned og spærrede fuldstændig enhver Indgang. Nu var her altsaa ikke muligt at redde mere af den kostbare Besætning. Frygtelig var det at høre, baade fra Ko og Hestestald, de stakkels Dyrs Brøl; der til sidst dog overdøvedes af ildens Knitren og Bragen.
Over fra den modsatte Gaarden, hvor Vinden bar paa, kunde vi ind gennem Vinduerne se alt det grufulde, der passerede derinde, uden dog at kunne hjælpe. Inde i Stalden havde en dejlig jydsk Hest revet sig løs; men den kunde ikke for røgen finde Udgangen. Som en vild for den rundt derinde, Ilden slog op om dens Sider, og endelig segnede den og blev tillige med de øvrige et Bytte for Flammmerne.
Alt dette foregik i Løbet af, ja, jeg ved ikke hvor kort; imidlertid var der kommet flere Folk til; men Ilden aad sig stadig længere og længere frem, godt hjulpen af den betydelige Vestenstorm.
(Det bemærkes, at Gaarden som Ilden opstod i, laa længst mod Vest i Byen, og med Vinden i det Hjørne, var det meste af Gunderup en Tid lang truet). Nabogaarden blev da ogsaa hurtig antændt og nedbrændte som den første fuldstændig til Grunden; men her blev alt reddet, om end i sidste Øjeblik. Ilden gik nu videre og antændte 2 nærliggende Huse, der ogsaa blev dens Bytte, og gentagne Gange blussede det op i den tredje Gaard, hvilket dog lykkedes at slukke flere Gange.
Man var lige ved ogsaa at opgive denne, for varmen var næsten uudholdelig; da i det i det samme Falks Brandkorps fra Aalborg med fuld Udrykning kom til Undsætning. Det hele havde varet ½ Time, og Branden var nu paa sit højeste, det bragede og knagede, Gavle og Skorstene væltede om med et øredøvende Rabalder, Komandoraabene lød i alle Retninger, alt gav en frygtelig Genklang ud i den sorte, stormende Nat. I Løbet af kort Tid lykkedes det de dygtige Brandmænd, under Ledelse af den unge Direktør Christiansen, at begrænse Ildens fremgang, og da tilmed Vinden drejede sig lidt mere mod Syd –Vest, blev Forholdene jo særlig Gunstige.
En god Time efter at den første Flamme slog ud var i alt 9 Huse en rygende Ruinhob.
Der indebrændte 35 Kreaturer og 4 Heste samt en Del Fjerkræ og en mængde Indbo. Ved 12 tiden kom Teaterfolkene hjem fra Aalborg. Paa lang afstand kunde de se Skæret fra det mægtige Baal, og det var sikkert med vemodige Følelser, de igen saa det gamle Gunderup.
Hele Natten blev der fra Brandværnets store Sprøjtemateriale sendt tommetykke Vandstraaler ind over Ildhavet, først hen paa formiddagen næste Dag kunde Brandbilerne igen starte mod Aalborg efter at have udført et kolosalt Arbejde.
Ingen af Beboerne fik den Nat Søvn i Øjnene og Dagen efter stod man i Smaaklynger rundt om i Byen drøftede Nattens Begivenheder. En hel Cowboyjagt kom i Gang for at indfange alle de løsslupne Dyr, der var ganske forvildede efter Nattens Hændelser.
I flere Dage blev der holdt Brandvagt, ved de undertiden opblussende Masser, og den ellers saa fredelige By blev et Valfartssted for Tilrejsende; thi her kunde man med rette faa et Begreb om, hvilken storslaaet Magt Ilden har. Det der gjorde dybest Indtryk paa dem, som saa det, var sikkert Stalden med de indebrændte Dyr, der frembød et uhyggelig Syn, som enhver, der blev vidne dertil, sent vil glemme.
Grunden til Ildens Opkomst blev efter mange og lange Forhør fastslaaet at være elektrisk Kortslutning, hvilket ogsaa alt tydede paa.
Den følgende Sommer blev der et raskt Haandværkerliv i Gunderup; den ene nye Bygning rejste sig efter den anden, og allerede inden Vinterens Komme, var Skaden tildels udbedret til stor Pryd for Byen. Men sikkert er det, at hvad der skete hin Nat sent vil glemmes.
Hadsten Højskole, d. 8-2-27 - Hagbard Sørensen
(Stilen som Hagbard Sørensen skrev under et ophold på Hadsten Højskole, er trykt med tilladelse fra Arne Sørensen.)
Præsterne i Gunderup sogn - efter reformationen.
(
fra Kjeld Jensen Thrane
til Knud
Jensen)
|
Den 11. november kl. 11.00 var vi på kirkegården i Gunderup for at lægge en buket på et gravsted, hvor der ligger en Franskmand som var i Tysk tjeneste under 2. verdens krig,
I Aalborg Amtstidende, et år efter han var blevet skudt af tyskerne, kunne følgende læses om begivenheden:
Mindested i Gunderup for falden FranskmandBlev skudt af Tyskerne ved Gunderup Kirke for et Aar siden
|
Forfædre
til Peder Olsen Schytte
1. Peder
Olsen Schytte Han er søn af 2. Præst Oluf Jacobsen Schytte og 3. Ukendt.
Generation
nr. 2
2. Præst
Oluf Jacobsen Schytte, født omk. 1510 i Løgstør; død 1591 i Viborg.
Han er søn af 4. Præst Jacob Schytte og 5. Ukendt. Han giftede sig med
3. Ukendt.
Den første Rector
ved Viborg Skole efter Reformationen indtil 1553, (v. Vindig Acad.
Hafn. p. 25.)siden Præst til Graabrødre, 4 Sønner. Magister. Den
første rektor ved Viborg skole efter reformationen indtil år 1553.
3. Ukendt
Noter for Præst
Oluf Jacobsen Schytte:
Rektor, Kannik, præst
ved Viborg Gråbrødre kirke.
Siden præst til
Gråbrødrene.
i. Sognepræst Anders Olufsen Schytte, født 1540 i Viborg; død
1 september 1592 i Viborg; gift med Anna Nielsdatter Juul 1577; født 1560 i
Viborg; død 1592 i Aalborg.
Noter
for Sognepræst Anders Olufsen Schytte:
Præst ved Viborg Gråbrødre kirke.
Res. cap. til Viborg Domkirke 1567. Sognepræst til Graabrødre
kirke i Viborg.
Sin Faders Successor ved Graabrødre, død 1592.
Noter
for Anna Nielsdatter Juul:
Anna
Nielsdatter Juul:
Datter af lektor i Viborg Niels Sørensen Juul (død ca. 1600). Første gang
gift med Anders Olufsen Schytte. 2. gang gift med A. Hansen ved Ålborg Frue
kirke. Død 1592.
Mere
om Anders Schytte og Anna Juul:
Gift:
1577
iii. Niels Olsen Schytte, død 1601.
iv. Christen Olsen Schytte
5. Ukendt
Jacob Schytte av den gamle Schytte-Taa ætt, født ca. 1440.
Omskrevet [nevnt] 1460 og levde ennu 1490.
Zf Løgstør, Danmark. Rigsråd 1460. Levde i 1490.
Om Jacob Schytte vides kun at han må have levet i Løgstør omkring 1490. Nærmere
oplysninger om ham er ikke til at skaffe.
Børn af Jacob
Schytte og Ukendt er:
2
i. Præst Oluf Jacobsen Schytte, født omk. 1510 i Løgstør; død
1591 i Viborg; gift med Ukendt.
ii. Peder Jacobsen Schytte, født i Løgstør.
iii. Christen Jacobsen Schytte, født i Løgstør.
iv. Sognepræst Mads Jacobsen Schytte, født 1489 i Løgstør;
død 1551 i Smorup, Brorstrup sogn.
Lagt på hjemmesiden med tilladelse
fra Jørgen K Bæk, Fræer